Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinder fra Syrien er overrepræsenteret på krisecentre

41 procent af kvinderne på landets krisecentre sidste år var udlændinge, viser tal fra Danmarks Statistik.

København. Har en kvinde brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, kan hun flytte ind på et af landets krisecentre.

Det valgte omkring 1700 kvinder sidste år at gøre ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort antallet for første gang.

Det skriver Berlingske.

41 procent af kvinderne, der søgte ind, havde anden etnisk baggrund. Det er en klar overrepræsentation i forhold til, at omkring ti procent af den danske befolkning udgøres af udlændinge.

Det har børne- og socialminister Mai Mercado (K) noteret sig.

- Det bekymrer mig rigtig meget, hvis det er udtryk for, at der hersker et helt andet syn på kvinder med indvandrerbaggrund end blandt resten. Hvis der er en dobbelt standard her, siger hun til Berlingske.

Mercado mener, at tallene bakker op om regeringens hårde kurs mod parallelsamfund.

- Når vi taler om parallelsamfund, er der en stærk formodning om, at ting ryger under radaren, siger hun.

Ministeren henviser til en undersøgelse lavet af DR, der viser, at muslimske friskoler underretter ti gange så lidt som almindelige grundskoler.

- Det betyder, at der er en opfattelse af, at det er i orden at slå, eller at man ikke gør noget ved det, siger hun.

Men krisecentrene er ikke af den opfattelse, at det er den kulturelle baggrund blandt indvandrerkvinderne, der er hovedårsagen.

Alligevel henviser Trine Lund-Jensen, sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindecentre (LOKK), til en analyse fra 2011.

Den er lavet af Danner og Trygfonden og handler om vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Den konkluderer, at familie og bagland indgår som væsentlig del af kvindernes fortællinger om vold.

- Baglandet er afgørende for, hvad der er socialt acceptabelt og dermed for, hvilken vold der er mulig, står der i rapporten ifølge avisen.

- Men man skal være forsigtig med at konkludere. Der er også mange udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold af en dansk mand, siger Trine Lund-Jensen.

Den største gruppe af indvandrerkvinder på centrene kommer fra Syrien. 14 procent af de 699 indvandrerkvinder har således rødder i Syrien. Otte procent er fra Irak, og seks er fra Somalia.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.