Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvindelig uden hoved, arme og ben er fundet ved Amager

Politiet kan ikke sige, om hovedløst lig er den forsvundne journalist Kim Wall.

Politi undersøger anmeldelse om kvindelig ved Amager. Politiet har mandag modtaget en anmeldelse om et kvindelig i vandet ud for det sydvestlige Amager. I farvandet udfor har man søgt efter den savnede Kim Wall.Se RB kl.18.57 (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017). (Foto: /Scanpix 2017)
Politi undersøger anmeldelse om kvindelig ved Amager. Politiet har mandag modtaget en anmeldelse om et kvindelig i vandet ud for det sydvestlige Amager. I farvandet udfor har man søgt efter den savnede Kim Wall.Se RB kl.18.57 (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017). (Foto: /Scanpix 2017)

Torsoen af en kvinde – et lig uden hoved, arme og ben – blev mandag fundet ud for sydsiden af Amager, men om det er liget af den svenske journalist, Kim Wall, der forsvandt fra ubåden UC3 Nautilus, kan politiet endnu ikke fastslå.

Det fortalte drabschef Jens Møller på en pressebriefing mandag aften. En DNA-bestemmelse af ligets identitet vil vare flere dage, sagde drabschefen i aftes.

Kl 15.42 havde politiet modtaget et opkald fra en cyklist, der havde set et lig i vandet på sydvestsiden af Amager, der grænser op til den nordlige del af Køge Bugt. Det var her i bugten, at den drabssigtede Peter Madsen selv har fortalt, at han havde kastet den svenske journalist i vandet.

Politiet har stadig dykkere ude at lede i bugten for at finde yderligere spor, og Jens Møller ville ikke røbe yderligere om liget - heller ikke om kropsdelene var skåret af.

»Ud fra hvad jeg tidligere har set, kunne jeg godt gætte, men det ønsker jeg ikke at gøre. Nu må retsmedicinerne gøre deres arbejde,« sagde Jens Møller.

Peter Madsen har siden fredag i sidste uge siddet varetægtsfængslet ud fra sigtelsen om uagtsomt manddrab, og tidligere mandag offentliggjorde politiet dele af hans forklaring i det lukkede grundlovsforhør, der førte til fængslingen. Her fortalte Peter Madsen, at han begravede Kim Wall til søs, efter at hun på grund af en ulykke var omkommet i ubåden UC3 Nautilus.

Nøjagtig hvor længe liget har ligget i vandet er uvist. Kim Wall menes, at være blevet smidt over bord på et tidspunkt efter klokken 19 torsdag den 10. august.

- Liget har ligget i vandet i noget tid. Det er ikke en, der er faldet i vandet i dag, kan jeg sige, lyder det mandag fra Jens Møller under et pressemøde på Politigården i København.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.