Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvindelig spritbilist havde helt små børn på bagsædet

Østjyllands Politi anholdt torsdag aften en beruset kvinde, der var ude at køre bil med to børn på bagsædet.

Arkivfoto. Kvindelig spritbilist havde helt små børn på bagsædet
Arkivfoto. Kvindelig spritbilist havde helt små børn på bagsædet

Selv om en 26-årig kvinde var godt beruset, satte hun sig torsdag aften for at køre bil med to små børn på bagsædet.

Kvinden blev anholdt klokken 21.35 i Randers efter et tip fra en anden bilist.

Den årvågne borger, en 37-årig mand, var med familien på vej ad Grenåvej mod Randers, da han så, at bilen foran ham slingrede voldsomt.

Manden kontaktede øjeblikkeligt politiet og fulgte efter den slingrende bil.

Da kvindens bil stoppede på Østervold i Randers, beordrede den 37-årige kvinden til at blive på stedet. Han gjorde det klart, at politiet var på vej.

«Kort efter ankom politiet, der hurtigt kunne konstatere, at kvinden snakkede usammenhængende, lugtede af spiritus og havde røde øjne,« oplyser Østjyllands Politi.

En alkometertest viste da også, at hun havde drukket mere end tilladt.

På bagsædet af bilen sad et spædbarn og et 2-3-årigt barn. De blev afhentet af noget familie til den 26-årige, mens hun selv blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.