Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvindelig fra rasteplads er identificeret - mand anholdt

Østjyllands Politi har identificeret den kvinde, hvis lig lørdag blev fundet i plastiksække på en rasteplads nær Langå. En 32-årig mand er mandag anholdt for drabet, oplyser politiet.

Her politi på stedet hvor et lig lørdag formiddag 10. januar 2015 blev fundet i en sæk ved rastepladsen, Væthvej i Langå.
Her politi på stedet hvor et lig lørdag formiddag 10. januar 2015 blev fundet i en sæk ved rastepladsen, Væthvej i Langå.

Den dræbte kvinde, som blev fundet i sorte plastiksække lørdag på en rasteplads ved Langå, er mandag blevet identificeret.

Der er tale om en nordafrikansk kvinde, som var i Danmark på et turistvisum, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 32-årig mand er mandag eftermiddag kort inden klokken 16.00 blevet anholdt og sigtes nu for at stå bag drabet på kvinden.

Manden blev anholdt på en adresse i Sønderjylland, men er ifølge politiet bosiddende på Fyn, hvor også drabet fandt sted.

Den afrikanske kvindes lig blev fundet af en tilfældigt forbipasserende på rastepladsen lørdag kort før klokken 11.00. Liget lå fordelt i sorte plastiksække, som var lukket med kraftig tape, og den forbipasserende slog straks alarm til politiet, da vedkommende synes, at sækkene så mistænkelige ud, skriver BT.

I flere timer var området omkring rastepladsen afspærret, mens efterforskere og teknikere sikrede spor i sagen, og siden lørdag har Østjyllands Politi haft gang i den helt store efterforskning af sagen. Søndag bad politiet offentligheden om hjælp til at identificere kvinden og har efterfølgende modtaget over 100 henvendelser.

»Vi er meget taknemmelige over den hjælp, vi har fået fra borgerne i den her sag. Uden borgernes hjælp er det ikke sikkert, vi havde fået identificeret kvinden,« siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen, i pressemeddelelsen mandag.

Da de pårørende til kvinden endnu ikke er underrettet, har politiet ikke yderligere oplysninger om hendes identitet på nuværende tidspunkt.

Den anholdte 32-årige fynbo vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Fyns Politi tirsdag 13. januar, informerer politiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.