Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde udvist efter forsøg på at stjæle barnevogn med sovende baby

En 23-årig kvinde er idømt 20 dages fængsel og en udvisning af Danmark i seks år. Hun erkender, at hun stjal en barnevogn, men hun afviser, at hun ville bortføre barnet i den.

En 23-årig kvinde er sigtet for tyveri, efter hun forsøgte at stjæle en barnevogn med et sovende spædbarn i.
En 23-årig kvinde er sigtet for tyveri, efter hun forsøgte at stjæle en barnevogn med et sovende spædbarn i.

Et forældrepar på Amager fik sig mandag formiddag noget af en ubehagelig overraskelse.

Deres baby lå uden for i en barnevogn og sov, da parret pludselig kunne høre på babyalarmen, at der var noget, der ikke var, som det skulle være.

En 23-årig kvinde fra Rumænien forsøgte at stjæle barnevognen, men parret fik indhentet kvinden. Det skriver Ekstra Bladet.

Det er politiets formodning, at kvinden ikke vidste, at der lå en baby i barnevognen.

Den 23-årige blev tilbageholdt, inden at politiet kom og anholdt hende. Hun var også sammen med en anden kvinde, som nåede at slippe væk.

»Kvinden er blevet sigtet for tyveri,« siger kommunikationschef Mads Jensen fra Københavns Politi til Ritzau.

Politiken skriver, at retten tirsdag idømmer kvinden 20 dages fængsel og en udvisning af Danmark i seks år. Hun erkendte, at hun stjal barnevognen, men hun afviste, at hun ville bortføre barnet.

Kvinden forklarede i retten, at det var helt tilfældigt, at hun fik øje på barnevognen.

- Den var pæn. Jeg manglede en til min egen søn, sagde hun ifølge Politiken.

Episoden skete foran en hoveddør til et rækkehus på Jens Warmings Vej i Sundby på Amager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.