Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde skal betale bøde for at dele billede af blotter

Arkivfoto. En 35-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag blevet idømt en bøde på 5000 kroner for at overtræde persondataloven ved at lægge et billede ud på Facebook af en blotter.
Arkivfoto. En 35-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag blevet idømt en bøde på 5000 kroner for at overtræde persondataloven ved at lægge et billede ud på Facebook af en blotter.

En 35-årig kvinde skal betale en bøde på 5000 kroner for at dele et billede på Facebook af en blotter. Det har Retten i Nykøbing Falster besluttet tirsdag.

Rikke Louise Andersen var for anden gang anklaget for at have overtrådt persondataloven. Første gang blev hun frifundet, fordi anklagemyndigheden havde tiltalt hende efter en forkert paragraf.

»Vi havde begået en fejl i første omgang og rejst tiltale efter den bestemmelse, der vedrører den person, der står for videooptagelsen,« siger advokaturchef Michael Boolsen.

Butikken har også skullet betale en bøde på 5000 kroner for ikke at have sikret optagelserne.

Den 35-årige kvinde havde lagt et billede ud på Facebook af en mand, som hun mente, havde blottet sig for hendes datter og en af datterens veninder.

Det var i august sidste år, at en mand blottede sig for hendes datter og en veninde ved en butik i Vordingborg. Det blev anmeldt til politiet.

Rikke Louise Andersen tog dog også sagen i egen hånd. Hun tog billeder med sin mobil af overvågning fra butikken, som en ansat viste hende.

Billederne af den formodede blotter lagde hun ud i et opslag på Facebook, som blev delt mere end 1000 gange. Men det måtte hun altså ikke.

»Vi har politiet til at efterforske straffesager og tage stilling til, om det er relevant at dele billeder af personer,« siger Michael Boolsen.

Rikke Louise Andersen fortæller til TV2, at sagen ikke stopper her.

»Jeg anker sagen,« siger hun til tv-stationen.

Manden, der blottede sig for de to piger, blev i oktober dømt for blufærdighedskrænkelse. Han blev idømt ti dagbøder à 250 kroner.

Forskellen på bøderne kan måske undre.

»Det er et spørgsmål om, hvordan praksis er på de her områder. Det er to forskellige sager, som ikke er blevet dømt i sammenhæng. Begge sager er i overensstemmelse med praksis,« siger Michael Boolsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.