Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde i livsfare efter overfald nytårsmorgen

En mand er sigtet for drabsforsøg efter at have udsat en kvinde for knivstik og vold i lejlighed i København.

København: En 61-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg efter et overfald på en 46-årig kvinde i en lejlighed i Sydhavnen i København fredag morgen.

Kvinden er i livsfare efter overfaldet, oplyser Københavns Politi

Hun er blevet stukket med kniv og udsat for forskellige former for vold, blandt andet er hun blevet slået med et stumpt redskab.

- Sigtelsen lyder på drabsforsøg på grund af den alvor, der er i det, der er sket, siger den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager, Københavns Politi, til Ritzau.

Manden vil senere fredag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklageren vil kræve ham varetægtsfængslet.

Overfaldet skete i en lejlighed i Sydhavnen i København. Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken seks.

Politiet har endnu ikke oplysninger om motivet til den grove vold, men efterforskere arbejder fredag på at finde ud af, hvad der skete i lejligheden nytårsnat.

Der er heller ikke oplysninger om, hvor knivstikkene ramte kvinden, og hvor mange gange hun er blevet ramt.

Kvinden er indlagt på sygehus, hvor lægerne kæmper for at redde hendes liv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.