Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde fængsles i fire uger i sydkoreansk skandalesag

En 20-årig kvinde, der er mistænkt i sydkoreansk skandalesag, afviser anklagen om, at hun har svindlet.

Kvinde i sydkoreansk skandalesag skal i grundlovsforhør Chung Yoo-ra har været efterlyst i stor sydkoreansk skandalesag. Mandag skal hun for en dommer i Aalborg. Koreasag - Retten i Aalborg. En koreansk journalist på vej ind til grundlovsforhør ved retten i Aalborg.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Kvinde i sydkoreansk skandalesag skal i grundlovsforhør Chung Yoo-ra har været efterlyst i stor sydkoreansk skandalesag. Mandag skal hun for en dommer i Aalborg. Koreasag - Retten i Aalborg. En koreansk journalist på vej ind til grundlovsforhør ved retten i Aalborg.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Retten i Aalborg har mandag eftermiddag bestemt, at en 20-årig kvinde mistænkt i sydkoreansk skandalesag skal varetægtsfængsles i fire uger.

Den 20-årig kvinde, der søndag aften blev anholdt af Nordjyllands Politi i en omfattende sydkoreansk korruptionssag, nægter dog anklager om svindel og korruption.

Kvinden siger i et grundlovsforhør mandag eftermiddag, at hun ikke har svindlet. Men hun erkender at have underskrevet papirer, som hendes mor har forelagt hende.

- Min mor har præsenteret mig for nogle dokumenter, og hun har sagt: Skriv under her og her. Det har jeg gjort to eller tre gange, siger kvinden Chung Yoo-ra.

Hun blev anholdt søndag aften i Aalborg-forstaden Gug. Det skete angiveligt efter et tip fra en sydkoreansk journalist.

Hun blev anholdt sammen med sin 19 måneder gamle søn og en barnepige.

De koreanske myndigheder har efterlyst Chung Yoo-ra, og kvinden er også internationalt efterlyst via Interpol.

Hun er ikke sigtet af dansk politi.

Anklager David Hvelplund har i retten læst sigtelsen fra de koreanske myndigheder op.

Heraf fremgår at hun er sigtet for medvirken til omfattende millionsvindel og for – i ledtog med sin mor Choi Soon-sil – at have udnyttet sin position i det koreanske samfund til blandt andet at få adgang til et eliteuniversitet.

Kvinden skal også have opnået sponsorater til sin store interesse for hestesport ved - i ledtog med sin mor - at have afpresset dele af det sydkoreanske erhvervsliv.

Retten skal ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, om kvinden skal udleveres til Sydkorea.

Man skal udelukkende tage stilling til, om kvinden skal frihedsberøves, mens anmodningen om udlevering behandles.

Det er der ingen grund til, lyder det grådkvalt fra kvinden.

- Jeg er bekymret for mit barn, som stadig befinder sig i huset, hvor jeg blev anholdt, sammen med barnepigen. Han er kun 19 måneder gammel, siger hun.

Chung Yoo-ra siger, at hun er villig til at aflevere sit pas og blive i landet, mens udleveringsanmodningen behandles. Hun er også villig til at svare på spørgsmål fra sydkoreansk politi, hvis det skulle blive nødvendigt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.