Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde får to års fængsel for sexovergreb på færge

54-årig får tillægsstraf på to år oven i dom på otte års fængsel for seksuelle krænkelser af datter.

En 54-årig kvinde er ved Retten i Hjørring igen blev dømt skyldig for medvirken til seksuelle krænkelser af sin datter og er blevet idømt to års fængsel.

Kvinden var i forvejen idømt otte års fængsel for medvirken til seksuelle overgreb mod sin mindreårige datter.

Sagen om de nye overgreb, der foregik om bord på færger til Ærø, Norge og Sverige, kom frem under retssagen mod moren og hendes daværende kæreste sidste år.

Anklager Karina Skou talte i sin procedure for, at de nye krænkelser burde udløse en tillægsstraf på tre års fængsel.

Men domsmandsretten finder, at en ekstra straf på to års fængsel er passende.

- Flertallet finder K's (pigens navn, red.) forklaring troværdig, detaljeret og præget af, at hun bruger sine egne ord og ikke overgør tingene, lyder det fra dommer Jens Christian Brodersen ved domsafsigelsen.

- Vi lægger vægt på, at pigens forklaring er støttet af en psykolog og en retspsykiatrisk erklæring, siger han.

Kvinden har nægtet sig skyldig og sagt, at pigen er blevet manipuleret af sin plejefamilie til at komme med beskyldningerne.

Ud over kvinden er en 51-årig mand blevet dømt i sagen. Han blev idømt tre et halvt års fængsel for to voldtægter af pigen om bord på færgeture fra Nordjylland til Norge og Sverige.

De to dømte skal betale 50.000 kroner i erstatning til pigen.

Den 51-årige har besluttet at anke dommen på stedet, mens den 54-årige kvinde har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.