Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde dømt for at franarre bedsteforældre penge

En kvinde og en mand gav sig ud for at være børnebørn i nød og fik penge. Manden får først sin straf næste år.

København. En 34-årig kvinde er i Retten på Frederiksberg blevet idømt et år og seks måneders fængsel for en stribe bedragerier, der især er gået ud over bedsteforældre. Et år af straffen er gjort betinget.

Svindlen er sket sammen med kvindens 29-årige kæreste, der er blevet kendt skyldig i en stribe bedragerier. Han får imidlertid først sin straf næste år, når han er blevet mentalundersøgt.

Det er bedsteforældre på Sjælland, der er blevet udsat for parrets svindelnumre. Især var deres ofre ældre kvinder, der blev ringet op og bedt om penge.

Det skete under påskud af at være de ældres børnebørn, og i ganske mange tilfælde lod ofrene sig overtale.

For eksempel blev en ældre kvinde snydt over telefonen til at tro, at manden var hendes barnebarn, der stod uden for Ikea uden sin pung.

Det blev aftalt, at kvinden skulle aflevere 2500 kroner og et dankort med pinkode til en taxichauffør, der kom forbi. Kortet blev siden brugt til at hæve penge i Danmark og Sverige.

Bedragerierne fandt sted over to år frem til maj i år, da parret blev varetægtsfængslet in absentia, altså uden selv at være til stede, og eftersøgt.

Anklageskriftet mod parret omfattede i alt 91 kriminelle forhold.

Begge har ifølge anklager Michele Thøgersen erkendt sig delvis skyldige, især i de mindre forseelser i anklageskriftet.

Da dommen faldt mandag i Retten på Frederiksberg, blev kvinden også dømt til at betale en bøde på 16.500 kroner og erstatninger på 36.474 kroner til Danske Bank, 40.000 kroner til et af ofrene og 275.000 kroner til Rødovre Kommune.

Hun blev løsladt, fordi den ubetingede del af hendes straf svarer til den tid, hun har siddet varetægtsfængslet.

Straffen til den 29-årige mand udmåles 9. februar næste år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.