Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde bliver dømt for at true Zenia Stampe på Facebook

En 62-årig kvinde tilstår at have tilskyndet til at begå forbrydelser mod radikal folketingspolitiker.

Arkivfoto »Hun skal bare aflives.« Sådan skrev en dengang 61-årig kvinde fra Slagelse om den radikale politiker Zenia Stampe (R) på Facebook.
Arkivfoto »Hun skal bare aflives.« Sådan skrev en dengang 61-årig kvinde fra Slagelse om den radikale politiker Zenia Stampe (R) på Facebook.

»Hun skal bare aflives.«

Sådan skrev en dengang 61-årig kvinde fra Slagelse om den radikale politiker Zenia Stampe (R) på Facebook.

Truslen blev fremsat i den højreorienterede Facebook-gruppe »Det nationale Danmark«. Kommentaren var en reaktion på politikerens holdninger til flygtninge og indvandrere.

Det har onsdag kostet hende 60 dages betinget fængsel. Dommen er faldet ved Retten i Næstved.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag uden domsmænd, da den nu 62-årige kvinde erkendte sig skyldig i anklagen.

»Jeg har kvajet mig i affekt, og jeg tilstår.«

»Jeg kan ikke engang huske, hvad det var, hun havde skrevet i første omgang,« sagde kvinden i retslokalet.

Hun er uddannet smørrebrødsjomfru, men er nu førtidspensionist. Retten vurderede, at hendes fysiske og psykiske problemer dannede grundlag for, at hun ikke skulle idømmes samfundstjeneste.

Ved afgørelsen om strafudmålingen lagde retsformand Lene Sigvardt vægt på, at truslen var rettet mod en enkeltperson.

»Man er med til at opildne en stemning, når man peger på et menneske og siger, at det menneske skal slås ihjel.«

»Det er en grov udtalelse mod en politiker, som skal have lov til at komme med sine meningsytringer,« sagde retsformanden.

Formanden påpegede, at sagen egentlig tilsiger, at man er berettiget til en fængselsdom, fordi man er med til at skabe et politisk miljø, som ikke er acceptabelt.

»Undtagelsesvis gør jeg straffen betinget. Men det er ikke fordi, at den handling, du gjorde, ikke kan give fængsel. Jeg kan simpelthen ikke se dig inde i et fængsel,« understregede Lene Sigvardt.

Desuden lægges der vægt på, at kvinden ikke tidligere er straffet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.