Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvart million kommunalt ansatte modtager varsel om lockout

Ansatte i kommunerne planlægger strejke grundet strid om lønforhold, så KL svarer igen med varsel om lockout.

KLs topforhandler, Michael Ziegler, efter bestyrelsesmødet om lockout i Aalborg Kongres og Kulturcenter onsdag 7. marts. Scanpix/Henning Bagger
KLs topforhandler, Michael Ziegler, efter bestyrelsesmødet om lockout i Aalborg Kongres og Kulturcenter onsdag 7. marts. Scanpix/Henning Bagger

En kvart million kommunalt ansatte har mandag modtaget det formelle varsel om en lockout. Den vil ramme de ansatte, hvis forhandlingerne om en ny overenskomst ender med konflikt.

Onsdag i sidste uge tog KL's bestyrelse beslutningen om en lockout, der sender de ansatte hjem fra arbejde uden løn.

Nu sendes varslet ud, da arbejdsgiverne og arbejdstagerne ikke kan blive enige om løn- og arbejdsforhold. Det fremgår af en pressemeddelelse.

»Vi er nødt til at reagere på lønmodtagerorganisationernes strejkevarsler, som vil ramme hårdt de steder, de er varslet, og for at lægge maksimalt pres på forhandlerne,« siger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

Det betyder, at en lockout kan træde i kraft 10. april. Det er seks dage efter, at de faglige organisationer har indledt deres eventuelle strejke.

KL friholder områder, hvor en lockout ville ramme de svage og sårbare borgere. Næsten alle ansatte på ældre-, social-, sundheds- og handicapområdet er derfor friholdt fra lockouten.

De største grupper er ansatte i dagtilbud, skoler og administration.

De faglige organisationers strejkevarsler betyder, at mindst 50.000 kommunalt ansatte strejker fra 4. april, hvis der ikke er landet et forlig inden da.

Også regionerne har mandag udspecificeret, hvem der vil blive ramt af en lockout. Det vil ramme 80.000 ansatte på 17 hospitaler, herunder Rigshospitalet samt Odense og Aarhus Universitetshospital.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster brød sammen i slutningen af februar og ligger nu i Forligsinstitutionen. Opnås der ikke et forlig her, vil de offentligt ansatte indlede strejker 4. april.

Regeringen kan vælge at stoppe en konflikt med et lovindgreb, som det skete efter 25 dages lockout af lærerne tilbage i 2013.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.