Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kurder går fri i terrorsag - selv om flertal finder ham skyldig

Særlig regel gør, at 54-årig mand er blandt de otte frifundne i sagen om millionstøtte til PKK.

Sagen om terrorstøtte mod 10 Kurdiske mænd endte med frifindelse ved Københavns Byret i oktober 2014. I ankesagen i Østre Landsret er otte igen blevet frifundet. Billedet er taget i oktober 2014 (arkivfoto). Scanpix/Jens Astrup
Sagen om terrorstøtte mod 10 Kurdiske mænd endte med frifindelse ved Københavns Byret i oktober 2014. I ankesagen i Østre Landsret er otte igen blevet frifundet. Billedet er taget i oktober 2014 (arkivfoto). Scanpix/Jens Astrup

Et flertal er ikke nok til at finde en mand skyldig i en nævningesag.

Det viser sig onsdag i Østre Landsret, som har afsagt kendelse i sagen om millionstøtte til PKK, Kurdistans Arbejderparti, der har udført talrige terrorangreb.

Otte af de 10 kurdiske mænd frifindes. Og en af dem kan prise sig lykkelig for en særlig regel i retsplejeloven.

Fem nævninger og en landsdommer mener, at der er beviser for, at den 54-årige mand aktivt deltog, da der blev skaffet 4,5 millioner kroner til PKK.

Et mindretal - tre nævninger og to landsdommere - stemmer for at frifinde. Der er ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at han vidste, at pengene skulle gå til PKK, lyder det.

Stemmerne står altså 6-5, og umiddelbart ser det dermed sort ud for den tiltalte. Men så er der den særlige regel.

Den siger, at mindst to dommere og seks nævninger skal stemme ja, før en tiltalt kan kendes skyldig. Og derfor frifindes den 54-årige.

Anklagemyndigheden har påstået, at han fungerede som en slags kasserer i den gruppe mænd, der kradsede penge ind til tv-stationen Roj TV, som er en del af PKK.

Ifølge tiltalen var han ansvarlig for ikke mindst 140 millioner kroner, hvoraf hovedparten kom fra udlandet.

Men hertil siger en del af nævningetinget som nævnt, at der kun er bevis for 4,5 millioner kroner.

Der er ikke tvivl om, at han i mange tilfælde proppede kontanter i boksen hos Danske Bank på Vesterbro i København. Det viser overvågningsfilm.

Forinden var pengene blevet bragt til Dansk-Kurdisk Kulturcenter. Her er der fundet PKK-flag og andre ting, som gør, at der er en "vis tilknytning" til PKK, vurderer landsretten.

Pengene var blevet betalt af restauratører, grønthandlere og en lang række andre selvstændige erhvervsdrivende rundt om i landet.

Ifølge landsretten havde den 54-årige en mere overordnet rolle i forhold til indsamling af penge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.