Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kunstner om skrottet skulptur: »Det er uanstændigt«

Den svenskfødte kunstner Ingvar Cronhammar begriber ikke, hvordan hans skulptur kunne ende som skrot.

Ingvar Cronhammar
Ingvar Cronhammar

København. Ingvar Cronhammar er i chok over, at en af hans skulpturer er blevet destrueret.

Det siger den svenskfødte billedhugger til Ritzau.

- Det er en stor absurditet det hele. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Ingvar Cronhammar.

Kommunikationschef ved Syddansk Erhvervsskole Lars Havelund kunne i dag berette, at en af skolens medarbejdere fejlagtigt havde bestilt en nedrivning af skulpturen, selv om den ikke var skolens ejendom.

Skulpturen "Camp Fire" er i dag Odense Bys Kunstfonds ejendom, og fonden har tidligere fredag luftet muligheden for en erstatningssag.

Det samme overvejer Ingvar Cronhammar nu at gøre.

- Nu må vi se, hvilke muligheder vi har. Jeg vil i hvert fald konsultere min sagfører på mandag, siger han.

Skulpturen var i sin oprindelige form cirka fem meter høj og udført med seks rustfrie søjler, der i top og bund var samlet i sortlakeret pladestål.

Erhvervsskolen ønskede at flytte skulpturen, men da det ikke var muligt at flytte skulpturen, vælger de at lade et nedrivningsfirma skære skulpturen over.

En vognmand henvendte sig i den forbindelse til Cronhammar for to uger siden.

- Det jeg troede, var en flytning af skulpturen, viste sig at være en skrotning. Og det kunne jeg så sidde at gruble lidt over.

- Det er voldsomt uanstændigt og meget trist, siger Ingvar Cronhammar.

Værket, der var placeret på kommunens grund, havde lokale rødder, eftersom en del af arbejdet var udført af skoleelever i samarbejde med Odense Stålskibsværft.

/ritzau/

Arkivfoto fra d. 7. juli 2008 af Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire i Odense. En fejl i forbindelse med salg af en bygning har ført til skrotning af en Ingvar Cronhammar-skulptur. En medarbejder ved Syddansk Erhvervsskole har fejlagtigt bestilt en nedrivning af en skulptur, som ikke var skolens ejendom. Scanpix/Paul Jacobsen
Arkivfoto fra d. 7. juli 2008 af Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire i Odense. En fejl i forbindelse med salg af en bygning har ført til skrotning af en Ingvar Cronhammar-skulptur. En medarbejder ved Syddansk Erhvervsskole har fejlagtigt bestilt en nedrivning af en skulptur, som ikke var skolens ejendom. Scanpix/Paul Jacobsen

Sådan så skulpturen ud, før den blev revet ned og skrottet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.