Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kunstkomplot til millioner afsløret: Nu kommer regningen

Tre danskere sidder anklaget for forsøg på handel med en falsk udgave af Rodins verdensberømte figur »Grubleren«. Anklageren kræver dem idømt tre års fængsel.

Det er den gode historie om kunst for millioner. Om snyd og bedrag med andres penge. Om god tro og slette hensigter.
Det er den gode historie om kunst for millioner. Om snyd og bedrag med andres penge. Om god tro og slette hensigter.

Den er 37 centimeter høj. Den er lavet af bronze. Og den er ikke ægte.

Historien om Auguste Rodins berømte »Grubleren« fra 1904 har været hot i auktionskredse den seneste tid: En falsk udgave af mesterværket er forsøgt solgt til sagesløse samlere af kendte mennesker og mod bedre vidende. Sagen har været pinlig for flere af de involverede parter og behandles i øjeblikket af Københavns Byret. Tiltalen lyder på bedrageri af særligt grov beskaffenhed og bør ifølge anklageren udløse tre års fængsel. Der ventes dom senere i denne uge eller i begyndelsen af næste.

Det er den gode historie om kunst for millioner. Om snyd og bedrag med andres penge. Om god tro og slette hensigter.

Men det er også den lidt mærkelige fortælling om tre herrers forsøg med relativt åbenlys svindel. En af den slags sager, der utroligt nok kommer op igen og igen, bare der er penge nok i horisonten.

Værket i fokus hører til vor tids allermest ikoniske skulpturer. En mandsperson med stærke muskler sidder og tænker. Et menneske med kropslighed og intelligens forenet.

Den siddende herre indgik oprindelig i Rodins seks meter høje hovedværk, »Helvedes porte«, som han begyndte på i 1880 og arbejdede videre på frem til sin død i 1917. Originalen står i dag på Musée d’Orsay i Paris og trækker tusinder af besøgende til hvert år.

To håndfulde af Rodins mest kendte skikkelser indgik i gruppen. For eksempel »Kysset«, »Evigt forår« og den mest berømte: »Grubleren«.

Man kender op mod 30 dubletter i fuld størrelse af »Grubleren« og talløse udgaver i mindre format. De regnes for værker af Rodin selv og blev godkendt af eksperter i 1974. De er originaler.

Andre udgaver af »Grubleren« er knap så godkendte. De er faktisk en torn i øjet på alle indehaverne af den ægte vare. Og de skal i princippet smeltes om og dermed fjernes fra Jordens overflade.

Thomas Høiland er vurderingsekspert og kendt af enhver frimærkesamler som forhandler af de takkede herligheder. Han var i 1996 på Manhattan hos Christie’s – verdens største auktionshus med hovedkvarterer i London og New York – og købte her »Grubleren« for godt en kvart million dollar på vegne af en nær bekendt med penge.

Denne ven afgår så ved døden. »Grubleren« ender i først hans enkes eje og siden i hænderne på en datter fra konens tidligere ægteskab. Datteren henvender sig i 2012 til Bruun Rasmussen Kunstauktioner: Hvad ville den lille statuette indbringe ved salg?

Auktionisterne i Bredgade sender spørgsmålet videre til den franske sagkundskab og får det lidet behagelige svar: Statuetten skal helst ikke koste noget. Den er falsk.

Det hæderkronede auktionshus siger derfor nej tak til salget og vil ikke have mere med den falske version af »Grubleren« at gøre. Sådan helt officielt, forstås.

Godkendes ikke

For tre herrer lister videre med sagen i al hemmelighed. Tre herrer, der burde vide bedre. Og som nu øjner penge:

Den ene er Thomas Høiland selv. Altså manden bag det oprindelige indkøb. Men siden 1. januar 2011 ansat i Bruun Rasmussen Kunstauktioner som frimærkemand.

Den anden er Claus Poulsen, direktør i samme kunstauktioner og i øvrigt bestyrelsesformand Jesper Bruun Rasmussens fætter.

Retten har ikke afsagt dom endnu og har derfor ikke afsløret den tredje mand under mistanke. Man ved kun, at han nok ikke mangler penge. Og er 48 år gammel.

Komplottet handler i al sin enkelhed om at holde den udeblevne godkendelse af »Grubleren« hemmelig. Trioen vil slet og ret gå stille med dørene. Lade som ingenting.

Den tredje mand henvender sig til datteren fra før, køber den værdiløse skulptur for 200.000 kroner og tager næste skridt i planen:

Claus Poulsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner skal hjælpe ham med en kontakt til førnævnte Christie’s. Sagen er med ét blevet en indirekte kollision mellem det ene autionshus og det andet.

Den administrerende auktionsdirektør har fra dag ét været klar over nummeret. Han bruger for eksempel ikke sin firmamail til korrespondancen. Han bruger sin søns mail.

Rigmanden og direktøren formulerer nu sammen en henvendelse til Christie’s med opdigtede historier om statuettens baggrund. Herunder at de har købt den direkte af Thomas Høilands gamle ven. Og at konkurrenten Sotheby’s i New York har budt tre millioner kroner. Et ældgammelt trick.

Christie’s siger ja til et møde på dansk jord, får skulpturen overbragt hjemme i London og gør den klar til hammerslag. De tre mænd vil dele millionerne ligeligt i porten bagefter.

Hvad der skete på mødet med Christie’s, har retten ikke afgjort endnu. Om de tre danskere rent faktisk ville afhænde »Grubleren« mod bedre vidende. Eller om de bare var ude efter en vurdering, sådan som deres forsvar hævder.

Det går i hvert fald galt. Christie’s sender straks værket til tjek hos de franske eksperter. Hvor man må have undret sig såre over synet af den falske statuette for anden gang.

Nej for anden gang

Men husets efterfølgende afvisning slår ikke Thomas Høiland, Claus Poulsen og den tredje mand ud. Man går hurtigt videre til plan B, der er en kende mere beskidt:

Man vil let og elegant sagsøge Christie’s for det oprindelige salg af »Grubleren« til Thomas Høiland dengang i 1996. For hvis skulpturen er falsk nu, var den det også dengang. Så hvorfor sagde Christie’s ikke noget?

Sagen skal føres af en advokat udefra og indeholder flere løgnehistorier og åbenlyse overdrivelser om tab. Men om danskerne faktisk kunne få ret, finder verden sandsynligvis aldrig ud af. Og det internationale auktionshus må være lettet over udviklingen. For præcis Thomas Høiland med frimærkerne kom i mellemtiden under politiets lup for involvering i handel med stoffer og hvidvaskning af godt tre millioner kroner. Ordensmagten aflyttede derfor hans telefon. Og kom på sporet af kunstkomplottet.

Den tidligere frimærkehandler havde til overflod forsøgt sig med afpresning af Claus Poulsen fra auktionsfirmaet. Hvis direktøren stillede med 50.000 kroner i en anonym kuvert kunne han »holde historien fra forsiden«. Frimærkemanden afsoner i dag en middellang fængselsstraf for de to forbrydelser.

Thomas Høiland blev straks fyret fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Claus Poulsen blev kørt ud af ledelsen en smule langsommere, men har ingen forbindelse til auktionshuset længere. Jesper Bruun Rasmussen har været vidne i sagen og har pure afvist at have deltaget i det danske møde med Christie’s, hvilket havde figureret i de sigtedes erindring.

Den nuværende ledelse af Bruun Rasmussen Kunstauktioner har lagt afstand til alle parter i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.