Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kunstig intelligens« skal redde både de syge og sundhedsvæsenets økonomi

Danske Regioner lancerer storstilet investeringsprogram til fire milliarder, som skal bruges på at rulle ny teknologi ud i sundhedssektoren

Tegning til 1. sektion
Tegning til 1. sektion

Patienterne kan få en hurtigere og bedre behandling, og det økonomisk hårdt pressede sundhedsvæsen kan spare milliarder af kroner, så de knappe ressourcer strækker længere.

Det er den gyldne dobbeltgevinst, som regionerne nu rækker ud efter med et nyt udspil, der sigter på at få ny, digital teknologi introduceret i stor skala i det danske sundhedsvæsen – især i form af »kunstig intelligens« og super-computere, som på et splitsekund kan være i stand til at stille diagnoser og foreslå behandlingsplaner.

Konkret lægger Danske Regioner op til at lancere et investeringsprogram, hvor der over en årrække afsættes fire milliarder til at afprøve og udforske de nye teknologiske muligheder i sundhedssektoren – med en klar forventning om, at det på længere sigt kan føre til, at der både kan ydes en bedre behandling og realiseres store besparelser.

»De nye teknologiske løsninger er her allerede, og med dem kan vi yde endnu bedre behandling til patienterne. Det skal vi selvfølgelig gribe. Moderat syge patienter kommer til at kunne klare mere hjemme i trygge omgivelser, meget syge vil som andre få glæde af mere skræddersyet behandling, og patienter i landets yderområder vil kunne vide sig sikre på, at netop deres læger også har adgang til den nyeste specialistviden,« siger Stephanie Lose (V) , formand for udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde i Danske Regioner.

Udspillet, der nu skal drøftes med regeringen, præsenteres på Danske Regioners generalforsamling torsdag, og investeringsprogrammet skal ifølge et notat have fokus afprøvning af bl.a. kunstig intelligens, avanceret dataanalyse, sikkerhedsløsninger, sensorer og apps samt selvdiagnosticering og fjernkonsultationer, som åbner for, at patienterne i højere grad kan behandles og genoptrænes hjemme.

Økonomisk kan der også være store gevinster at hente. Danske Regioner læner sig bl.a. op ad en McKinsey-rapport fra det svenske sundhedsvæsen, som har skønnet, at der over en 10-årig periode vil være et besparelses-potentiale på helt op til 180 mia. svenske kr. ved fuld udnyttelse af den teknologi, man kender i dag.

Regionerne skriver således også investeringsprogrammet ind i en sammenhæng med de udfordringer, man står over for i det danske sundhedsvæsen med flere ældre, flere med kroniske sygdomme og mangel på specialister i yderområder og personale i det hele taget.

Hér kan den nye teknologi komme ind og løse en stribe opgaver. Især lægger regionerne op til at prioritere udbredelsen af »kunstig intelligens«, hvor super-computere er fodret med alskens data og lynhurtigt kan analysere sig frem til de relevante diagnoser og behandlingsvalg, som læger og patienter kan støtte sig til.

Det kan »frigøre hænder«, vurderes det. Patienterne vil kunne blive mere selvhjulpne, og læger vil lynhurtigt kunne få en viden, det ellers ville have taget meget lang tid at indhente.

Det vil også kunne lette presset på specialisterne, og inden for for billeddiagnostikken ser man et potentiale for, at kunstig intelligens kan sortere i store mængder billeder og dermed blive første sortering i f.eks. screnningsprogrammer for mammografi, så det ikke behøver at være læge-specialister, der løser den opgave.

Som tidligere beskrevet i Berlingske har kræftafdelingen på Rigshospitalet allerede gjort sig de første erfaringer med en super-computer »Dr. Watson«, som kan »forstå« 200 mio. digitalt lagrede sider og foreslå en behandlingsplan inden for tre sekunder – om end den ikke altid ramte helt rigtigt, da den blev afprøvet på Rigshospitalet.

»Vi taler om et stærkt supplement til vores sundhedsprofessionelle – ikke om en erstatning. Teknologien kan frigøre varme hænder til endnu mere patientkontakt,« siger Stephanie Lose.

Både patientforeninger og læger støtter udspillet. I Kræftens Bekæmpelse konstaterer direktør Leif Vestergaard Pedersen, at »vi er nødt til at investere i teknologi, der kan hjælpe personalet med at løse opgaven bedre og hér ligge det lige for at bruge blandt andet kunstig intelligens«.

I De Lægevidenskabelige Selskaber mener formand Henrik Ullum ligeledes, at det »helt overordnet er en super god idé at investere i de ting«.

»Jeg kan ikke vurdere de økonomiske analyser, men der er klart tale om teknologier, vi har og vil få brug for – og glæde af. Det er et spændende og relevant felt at sætte kræfter ind på at udforske,«

siger han.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.