Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kunsthåndværker: Netto krænker min ophavsret

Designeren Anne Black mener, at varer i Nettos tilbudsavis er kopier. Netto afviser at have krænket ophavsret.

Arkivfoto
Arkivfoto

København: Den danske kunsthåndværker Anne Black er parat til at gå rettens vej, fordi supermarkedskæden Netto i sin tilbudsavis sælger, hvad hun anser for kopier af hendes produkter.

- Vi har tænkt os at forfølge sagen i retten over for Netto, siger hendes advokat Johan Løje til Ritzau.

Han er specialist i designret og har ført flere sager for designere fra organisationen Design Denmark.

Varerne på Nettos hylder er produceret af firmaet Ronald A/S.

Anne Black mener, at tre keramiske produkter i tilbudsavisen er direkte kopier af hendes produkter. Der er tale om en vase, en krukke og en urtepotte.

Over for DR tilkendegiver Netto imidlertid, at supermarkedskæden tager afstand fra at sælge kopier.

- Helt generelt accepterer vi ikke kopivarer i vores butikker, skriver Netto i en mail til DR og afviser, at der i dette tilfælde er tale om en krænkelse af ophavsretten.

- I første omgang er dette en sag mellem vores leverandør og Anne Black. Og det vil i sidste ende være en juridisk afgørelse, hvorvidt der har fundet en krænkelse sted eller ej. Vurderingen fra vores side er dog helt klart, at der ikke er tale om en krænkelse, hedder det i mailen.

Ronalds administrerende direktør Kenneth Plummer siger til DR, at han ikke ønsker at kommentere sagen i medierne.

Johan Løje siger til Ritzau, at det ikke er første gang, at Netto får en sag på halsen om kopiering af designvirksomheders produkter. Det er blandt andet tidligere sket i en sag om en kopi af et produkt fra keramikvirksomheden Kähler.

Det er heller ikke første gang, at Anne Black føler sig krænket. I 2004 indgik Netto forlig med Anne Black i en anden sag om kopiering. Ved den lejlighed fik kunsthåndværkeren en mindre godtgørelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.