Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kundby-sagen: 16-årig pige tiltales - 25-årig mand løsladt

16-årig pige i terrorsag fra Kundby bliver fredag tiltalt. Men sag mod 25-årig mand bliver droppet.

ARKIVFOTO 2016 fra Kundby- - Se RB 9/1 2017 13.31. En 16-årig pige og en 25-årig mand har siddet varetægtsfængslet i et år. Mandag er fængslingen forlænget. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2016 fra Kundby- - Se RB 9/1 2017 13.31. En 16-årig pige og en 25-årig mand har siddet varetægtsfængslet i et år. Mandag er fængslingen forlænget. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2016)

Holbæk. Anklagemyndigheden opgiver sigtelsen mod en terrorsigtet mand i den såkaldte Kundbysag. Det oplyser mandens forsvarer, Michael Juul Eriksen.

- Vi har fået at vide, at sigtelsen mod min klient bliver frafaldet, fordi der ikke er grundlag for at køre en straffesag mod ham, og at han derfor bliver løsladt fra dags dato, siger Michael Juul Eriksen.

Sagens hovedperson er en 16-årig pige. Hendes forsvarer, Mette Grith Stage, har fredag også fået nyt om sagen.

- Anklagemyndigheden har ringet til mit kontor og fortalt, at anklageskriftet mod min klient kommer i dag, fortæller advokaten.

Det betyder med andre ord, at mens sagen mod den 25-årige falder til jorden, så bliver der en retssag mod pigen.

Statsadvokaten for København oplyser, at pigen bliver tiltalt for overtrædelse af straffelovens terrorparagraf.

- Den 16-årige har ifølge anklageskriftet været langt fremme med at forberede bombeanslag mod to skoler, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse.

Det er den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle, som ifølge anklagemyndigheden har været pigens mål.

- Hun er tiltalt for at have gjort forberedelser til bombefremstilling og for at have planlagt prøvesprængning, siger Lise-Lotte Nilas.

Anklagemyndigheden mener, at pigen hjemme hos sig selv har forsøgt at fremstille sprængstoffet TATP. Det kaldes også for "satans mor", fordi det er så ustabilt.

Den etbenede bombemand Lors Doukaev, der tilbage i 2010 ved et uheld udløste en bombe på Hotel Jørgensen i København, brugte netop sprængstoffet TATP. Stoffet har også optrådt i andre terrorsager.

Den 25-årige mand, som altså nu er løsladt, har været mistænkt for at hjælpe pigen med at skaffe bombemanualer og kemikalier. Derudover skulle han have hjulpet med fremstilling af TATP og deltaget i planlægning af en prøvesprængning.

Lise-Lotte Nilas forklarer den langvarige fængsling af manden med, at der har været tale om en "omfattende" efterforskning, hvor politiet har "afsøgt alle hjørner".

- Det er derfor først nu, at vi har fået samlet billede af hans rolle, og den rolle giver ikke grundlag for, at vi tiltaler ham. Derfor er han i dag blevet løsladt, og alle sigtelser mod ham bliver ophævet, siger Lise-Lotte Nilas.

Michael Juul Eriksen bebuder, at der nu venter et erstatningsretligt efterspil med et krav i den høje ende.

- Min klient har siddet varetægtsfængslet i 13 måneder, hvor han har været sigtet for terror. Det vil efter de gældende takster give en erstatning på omkring en million kroner, siger Michael Juul Eriksen.

Den 25-årige mand meldte sig selv til politiet 14. januar i fjor. Det skete, dagen efter at den dengang 15-årige pige blev anholdt og siden fængslet.

Både manden og pigen har gennem hele sagen nægtet sig skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.