Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kundby-pigen blev nægtet afradikalisering i fængsel

Ifølge Kundby-pigens advokat blev den 17-årige pige nægtet at deltage i et antiradikaliseringsprogram i fængslet.

Forsvarer i Kundby-sagen, advokat Mette Grith Stage, foran Retten i Holbæk d. 19. april 2017. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)
Forsvarer i Kundby-sagen, advokat Mette Grith Stage, foran Retten i Holbæk d. 19. april 2017. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)

Ifølge Radio24syv har Kundby-pigens advokat, Mette Grith Stage, tre gange henvendt sig til myndighederne for at få sin klient i et antiradikaliseringsprogram. Alle tre gange blev dette hende nægtet.

Kundby-pigen fra Vestsjælland blev hurtigt radikaliseret og havde intention om at gennemføre et terrorangreb mod sin folkeskole og en jødisk skole i København. Hun har nu været varetægtsfængslet i  21 måneder. Advokat Mette Grith Stage oplyser, at hun har anmodet om, at pigen, der ved anholdelsen var 15 år, blev afradikaliseret, men at politiet og anklagemyndigheden har afvist at hjælpe:

»I den lange periode hun har været varetægtsfængslet, har der ikke været iværksat antiradikalisering. Jeg har efter aftale med pigen skrevet til myndighederne for at få iværksat dette – men det har man ikke gjort,« siger Mette Grith Stage til Radio24syv.

Den 15-årige blev radikaliseret i efteråret 2015. På få måneder gik hun fra at være en almindelig teenager til at skrive citater om jihad og google bombeopskrifter på internettet.

Pigen fra Kundby blev i maj ved byretten i Holbæk idømt seks års fængsel for forsøg på terror. Hendes plan var ifølge dommen at udføre et terrorangreb på sin tidligere folkeskole i Fårevejle og den jødiske skole Carolineskolen i København. Hun hyldede terrororganisationen Islamisk Stat og islamisk terror, inden hun i januar 2016 blev anholdt.

I september 2016 og igen i marts og oktober i år bad advokat Mette Grith Stage, ifølge Radio24syv om professionel hjælp til pigen. Den ene gang modtog hun ikke svar på sin anmodning, og to gange er henvendelsen blevet afvist af anklagemyndigheden som »uhensigtsmæssig«.

I en ny dokumentarserie fra Radio24syv om pigen fra Kundby fortæller forsvarsadvokaten, at pigen i de 21 måneder, hun har siddet fængslet, har været indstillet på at forsøge at gøre sig fri af sin fascination at islamisk terror.

Under varetægtsfængslingen udvekslede pigen breve med en dømt Syrien-terrorist, der hyldede terrororganisationen Islamisk Stat. Disse breve blev senere anvendt i retssagen mod pigen. Den adfærd kunne måske være undgået, hvis pigen under sin varetægtsfængsling havde fået hjælp af fagpersoner med viden om radikalisering, mener forsvarsadvokat Mette Grith Stage:

Pigens mor bekræfter, at datteren ikke har fået hjælp til antiradikalisering:

»Som mor finder jeg det yderst rystende, at min datter ikke har fået tilbudt antiradikalisering gennem de snart to år, hun har været i politiets varetægt,« skriver moderen til Radio24syv.

Sagens anklager, Statsadvokaten i København, og pigen selv har anket dommen fra byretten. Forsvareren går efter frifindelse. Statsadvokaten kræver forvaring, hvis pigen kendes skyldig. Ankesagen begynder 21. november i Østre Landsret.

Radio24syv har være i kontakt med Anklagemyndigheden, som ikke vil kommentere forsvarsadvokat Mette Grith Stages udmelding inden Landsretssagen i næste uge. Heller ikke Kriminalforsorgen ønsker at udtale sig.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.