Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kundby-pige anker sin dom - vil frifindes

Den terrordømte Kundby-pige, der i sidste måned blev dømt for forsøg på terror, har kontraanket sin sag.

Den 17-årige pige fra Kundby, der i sidste måned blev kendt skyldig i forsøg på terrorisme og fik en straf på seks års fængsel, anker nu sin dom.

Pigen ønsker således, at Landsretten skal tage stilling til skyldsspørgsmålet i sagen.

Det oplyser pigens forsvarer, Mette Grith Stage, til Ritzau.

Det sker efter, at anklagemyndigheden i sidste uge valgte at anke strafafgørelsen til Landsretten.

Landsretten skal således både forholde sig til skyldsspørgsmålet og strafudmålingen i sagen.

Pigen er ved Byretten i Holbæk dømt for forsøg på terrorisme efter at have forsøgt at fremstille bomber til at angribe to danske skoler - hendes tidligere folkeskole i Fårevejle i Vestsjælland og den jødiske skole Carolineskolen på Østerbro i København.

Anklagemyndigheden krævede, at pigen blev idømt en forvaringsdom, mens forsvaren krævede en frifindelse.

Forvaring er en af de hårdeste straffe i Danmark, fordi den er tidsubestemt. Det er en type straf, som kan gives, hvis den dømte anses som meget farlig, og hvis retten anser en tidsubestemt indespærring for nødvendig for at forhindre ny kriminalitet.

Kravet om forvaring kom efter en anbefaling fra Retslægerådet, fordi risikoen for, at pigen vil fortsætte sine terrorplaner, når hun bliver lukket ud i samfundet igen, er for stor, lød det i retssalen i forbindelse med sagens behandling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.