Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturelle forskelle gør danske og amerikanske skoler usammenlignelige

De store forskelle mellem amerikanske high schools og de danske gymnasier gør det næsten umuligt at sammenligne de to uddannelsessystemer. Forskellene mellem de to uddannelsessystemer er ikke blot strukturelle, men også indlejret i landenes kulturelle baggrund.

Det er meget besværligt at lave en rangering af danske gymnasier i forhold til deres udenlandske pendanter.
Det er meget besværligt at lave en rangering af danske gymnasier i forhold til deres udenlandske pendanter.

PISA-undersøgelserne sammenligner grundskoler i hele verden, og for universiteterne findes der et hav af forskellige ranglister, hvor de vurderes i forhold til hinanden på forskellige parametre.

Ønsker man en lignende rangering af gymnasierne i forhold til deres udenlandske pendanter, bliver det straks mere besværligt. Hverken Undervisningsministeriet, Danske Gymnasier eller OECD, der står bag PISA-undersøgelserne, ligger inde med sammenligneligt data på uddannelsesniveauet mellem grundskolen og universitet.

Forklaringen skal blandt andet findes i, at opbygningen af uddannelsessystemer er vidt forskellige i verdens lande; eksempelvis består det danske system af hele fire forskellige gymnasiale uddannelser, hvorimod det amerikanske kun har én type high schools, hvor den enkelte elev kan specialiserer sig inden for forskellige områder.

Spørger man Peter Henrik Raae, lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, er forskellen ikke blot strukturel, men også kulturel:

»Forskellen mellem det danske og det amerikanske system skal i høj grad findes i landenes kulturelle historie, hvor det danske system er inspireret af den tyske dannelsestanke, er det amerikanske baseret på den angelsaksiske curriculum-teori, hvilket er ensbetydende med en stram, velbekrevet indholdsside. En af årsagerne til, at denne type uddannelse vandt indpas i USA var, at det amerikanske samfund var og stadig er utrolig kulturelt sammensat og der derfor var behov for, at staten tog kontrol med uddannelsessystemet.«

»I modsætningen hertil har den danske stat indtil 2005 kun overordnet kontrolleret de danske gymnasier, der i høj grad har været selvstyrende« forklarer Peter Henrik Raae.

Han mener dog, at det danske system vil nærme sig det amerikanske, hvilket han blandt andet begrunder med udgangspunkt i de seneste gymnasiereformer.

»Med gymnasiereformerne i 2005 og 2007 så man et skift fra bekendtgørelser til læreplaner, som mere konkret kortlægger, hvad gymnasierne skal undervise i. Både reformen og den stigende fokus på evaluering af uddannelsessystemet vil sandsynligvis føre til, at det danske gymnasiesystem vil nærme sig den angelsaksiske model, blandt andet er der kommet mere fokus på tests i det danske system,« forklarer han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.