Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KU vil i kontakt med nye studerendes mor og far

Kommende studerende foretrækker at tale med mor og far om studievalg, og derfor vil Københavns Universitet klæde forældre bedst muligt på til vejlederrollen.

Arkivfoto. »Søger din datter eller søn ind på universitetet?« spørger den, og med ét klik bliver man ledt ind på KUs »forældreguide«, hvor det er muligt at finde information om alt fra studie­valg til optagelse og bolig i København. Formålet er at kvalificere forældrenes vejledning. For første gang kører Københavns Universitet, KU, en kampagne, som henvender sig til kommende studerendes forældre.
Arkivfoto. »Søger din datter eller søn ind på universitetet?« spørger den, og med ét klik bliver man ledt ind på KUs »forældreguide«, hvor det er muligt at finde information om alt fra studie­valg til optagelse og bolig i København. Formålet er at kvalificere forældrenes vejledning. For første gang kører Københavns Universitet, KU, en kampagne, som henvender sig til kommende studerendes forældre.

For første gang kører Københavns Universitet, KU, en kampagne, som henvender sig til kommende studerendes forældre.

»Søger din datter eller søn ind på universitetet?« spørger den, og med ét klik bliver man ledt ind på KUs »forældreguide«, hvor det er muligt at finde information om alt fra studie­valg til optagelse og bolig i København. Formålet er at kvalificere forældrenes vejledning.

»Vi ved, at halvdelen af de nye studerende ser deres forældre som den vigtigste sparrings­partner, når det kommer til at vælge uddannelse. Derfor betragter vi forældrene som en vigtig målgruppe at kommunikere til, for vi vil gerne klæde dem bedst muligt på til at vejlede deres barn,« siger chefkonsulent på KU, Pernille Kindtler, som fastslår, at KU selvfølgelig også har kampagner møntet på de kommende studerende selv.

Annoncen fra Københavns Universitet.
Annoncen fra Københavns Universitet.

Hun oplever, at forældre er meget involverede i og har mange spørgsmål til deres barns studievalg og optagelsesproces.

»Vi har set en stigning i aktiviteten på siden, efter vi har kørt annoncerne, og det er præcis, hvad vi håbede på. At forældre bliver opdateret på, hvordan det nu er med dét der optagelse og studieliv, inden de begynder at vejlede deres barn,« siger Pernille Kindtler.

Far og mor er vigtigst

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdoms­studier (CUR), mener, at Københavns Universitet rammer rigtigt, når det målretter kampagne- og oplysnings­materiale til forældre.

»Københavns Universitet har fanget, at forældrene er super-super-vigtige, når det drejer sig om børnenes uddannelsesvalg. Der er ikke så meget uddannelsesvejledning på ungdomsuddannelserne, så forældrene er de primære uddannelsesvejledere i dag, og derfor er det fornuftigt at give dem redskaber til at kunne hjælpe deres børn bedst muligt,« siger Søren Østergaard. For nylig spurgte CUR 3.000 unge på ungdomsuddannelserne om, hvem de taler studievalg med, og også her blev far og mor fremhævet som den foretrukne sparringspartner.

»Over halvdelen af de unge lægger vægt på, at det er vigtigt for dem at tale med forældrene om fremtiden. Det er langt vigtigere for dem end at tale med deres kammerater om det. De unge vokser op sammen med jævnaldrende, der søger de samme svar på de samme spørgsmål, så de har brug for at tale med nogle mere erfarne mennesker,« siger Søren Østergaard.

Ingen forældrestrategi på AU

På Aarhus Universitet, AU, har man ikke planer om at målrette kampagner mod nye studerendes forældre, men vil i stedet koncentrere sig om de studerende selv.

»Der er god grund til at sigte mod forældrene, men vi har valgt udelukkende at holde fokus på ansøgerne. Det er en stor beslutning at påbegynde et studie, og det skal føles rigtigt, så derfor er det primært den studerende, vi har i centrum i vores kampagner,« siger Berit Eika, der er prorektor på AU.

Hun er klar over, at de unge i høj grad rådfører sig med deres forældre og byder også forældre velkomne på Aarhus Universitet. Deciderede kampagner rettet mod far og mor er dog »ikke vores strategi«, siger Berit Eika, som i stedet regner med, at AUs plakater rundt omkring i bybilledet bliver set og diskuteret af forældre med deres børn.

Men oplever I ikke, at forældre har svært ved at vejlede deres barn om studievalg og -optag?

»Jo, men det er heller ikke nødvendigvis en forældreopgave. De kan være gode sparrings­partnere, men vi opfordrer til, at man bruger vores vejledere og nuværende studerende til at fortælle om, hvad det vil sige at læse et fag, og hvilke karrieremuligheder et studie fører med sig,« siger Berit Eika.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.