Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronprinsesse Mary slog sig ned ved langbordet: Mange danskere savner nogen at spise med

Organisationer bag fællesspisninger oplever øget interesse for at mødes og spise sammen. I denne uge sætter Folkebevægelsen mod Ensomhed fokus på at bekæmpe ensomhed via et fælles måltid.

Fællesspisning i Nørrebrohallen under temaet »Danmark spiser sammen«, som skal sætte fokus på ensomhed. Kronprinsesse Mary ankom som hemmelig gæst.
Fællesspisning i Nørrebrohallen under temaet »Danmark spiser sammen«, som skal sætte fokus på ensomhed. Kronprinsesse Mary ankom som hemmelig gæst.

Måltidet bliver ikke kun indtaget derhjemme, blandt venner eller på restaurant, for mange danskere er blevet glade for at spise middagen bænket ved langborde og blandt fremmede ved fællesspisninger i forsamlingshuse, kirker eller sportshaller.

Og nu kommer der så endnu mere fokus på det fælles måltid, idet Folkebevægelsen mod Ensomhed i denne uge lancerer madstafetten »Danmark spiser sammen« for at bekæmpe netop ensomhed.

Stafetten blev løbet i gang med en fællesspisning i Nørrebrohallen i København i mandags, hvor kronprinssese Mary spiste med.

Ifølge projektleder Ania Stoltz-Andersen kan netop måltidet noget ganske særligt, når det gælder om at afhjælpe ensomhed.

»Vi har valgt måltidet, fordi vi alle skal spise. Dette kræver ikke mange forudsætninger i forhold til at mødes om bridge eller en vandretur, for måltidet er en ramme, vi alle alligevel skal være i,« fortæller Ania Stoltz-Andersen.

En undersøgelse fra Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed peger på, at hver fjerde dansker savner nogle at spise sammen med.

»Vi danskere kan godt lide at mødes om et måltid mad, så det kan være lettere at spise med andre, end det er at mødes i en samtalegruppe om ensomhed,« siger Ania Stoltz-Andersen.

Flere vil uformel mad

I forbindelse med Danmark spiser sammen-projektet er der landet over arrangeret flere end 500 fællesspisninger.

I mandags begyndte det hele så med fem fællesspisning i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Varde.

Det er ikke kun i denne uge, at måltider indtaget i fællesskab er populære. Da Absalon Kirke på Vesterbro i København i august blev omdannet til folkehus, blev der afholdt fællesspisning et par gange om ugen i den nedlagte kirke.

Efterspørgslen blev hurtigt så stor, at der i mere end et halvt år hver aften har været afholdt middage, hvor 180 spisende samles om fadene.

Også andre organisationer oplever en øget interesse for fællespisninger eller folkekøkkener, som det også kaldes.

Organisationen StreetDinners afholder en gang om året en madfestival, og hjælper derudover interesserede med at planlægge fælles madlavning og gadekøkkener.

»Vi oplever en stigende efterspørgsel på fællesspisning. Mange henvender sig til os, fordi de gerne vil afholde et fælles måltid. Folk vil i stigende grad det uformelle, som jo er en del af fællesspisningen,« forklarer Jonas Grøn, der er madantropolog hos StreetDinners.

Det uformelle er

Lige præcis det uformelle gør ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fællesspisningen populær:

»Det er mere formelt, når man inviterer gæster hjem. En fællesspisning foregår på neutral grund, og dette gør det lettere og mere uformelt at deltage i.«

Birthe Linddal peger desuden på, at fællesspisning er en nem løsning, hvor en travl familie efter en lang arbejdsdag kan få et godt måltid mad uden at skulle stå i køkkenet.

En anden væsentlig årsag til, at de mange fællesspisninger er så velbesøgte, kan også bunde i, at flere end nogensinde bor alene.

»Tidligere havde man et fællesskab i familien eller i landsbyen, og det lå i kortene, hvem vi skulle socialisere med. I dag er der en anden type fællesskab på arbejdspladser og med hensyn til fritidsinteresser. Mange kan mangle et fællesskab, og for de mange singler er fællesspisning helt sikkert en måde til at søge fællesskab,« siger Birthe Linddal.

I fremtiden kan vi også forvente at se endnu mere til det arrangerede fællesmåltid og ditto madlavning, mener sociologen:

»Det fælles måltid, tror jeg, at vi kommer til at se mere af. Vi vil rigtig gerne deltage, når der er nogle, som arrangerer det.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.