Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronprinsesse Mary præsenterer bog om unge mødre

17 unge mødre fra 5 udviklingslande fortæller deres historier i en ny bog, som kronprinsesse Mary har skrevet indledningen til.

Arkivfoto. 17 unge mødre fra 5 udviklingslande fortæller deres historier i en ny bog, som kronprinsesse Mary har skrevet indledningen til.
Arkivfoto. 17 unge mødre fra 5 udviklingslande fortæller deres historier i en ny bog, som kronprinsesse Mary har skrevet indledningen til.

Fredag skal kronprinsesse Mary præsentere bogen #Childmothers ved Bogforum i Bella Center. Hun står nemlig bag indledningen i bogen, der handler om unge kvinder, der er blevet mødre i en meget tidlig alder.

17 piger fra 5 udviklingslande er blevet interviewet og fotograferet til bogen, der giver et indblik i de mange udfordringer, de unge teenagemødre står med.

I indledningen skriver kronprinsesse Mary ifølge bogens forlag om sit eget engagement i at forbedre vilkårene for verdens kvinder og piger.

»Som protektor for UNFPA, FN's Befolkningsfond, er kronprinsessen fortaler for retten til at kunne bestemme om, hvornår og med hvem, man vil have børn; for kvinders ret til at kunne føde uden at risikere liv og helbred; og for unges ret til at kunne udleve deres fulde potentiale,« lyder det i præsentationen af bogen.

Kronprinsesse Mary præsenterer bogen klokken 14.30 på bogmessen.

Fotografierne i bogen er taget af Pieter ten Hoopen, men også kronprinsessen har bidraget til bogen med sine egne ikke tidligere offentliggjorte billeder, skriver saxo.com.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.