Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronborg Slot frygter at blive ramt af Kystbane-renovering

Flere kritiserer DSB for at lukke dele af Kystbanen midt i højsæsonen for turister.

DSB har varslet lukning af dele af Kystbanen på Sjælland midt i den travleste del af turistsæsonen.

Det sker, fordi strækningen skal gennemgå en omfattende renovering. I stedet vil DSB indsætte busser fra Rungsted til Helsingør.

Det får ifølge Helsingør Dagblad slotsforvalter på Kronborg Erik Als til at henvende sig til DSB med en klar opfordring til at finde en anden løsning.

»Jeg kontaktede DSB for nogle uger siden, da jeg blev informeret om planerne med at lukke for dele af togdriften midt i den travleste turistsæson,« siger slotsforvalter Erik Als til Helsingør Dagblad.

»Det vil skabe en negativ påvirkning af vores drift,« siger han.

Direktøren for M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte, har i Helsingør Dagblad kaldt DSB's løsning for en katastrofe for kulturinstitutioner og hele det øvrige turismeerhverv i Helsingør og omegn.

Den udlægning er Erik Als ikke uenig i.

»Ordet katastrofe ved jeg ikke, om man skal bruge i denne sammenhæng. Men lukningen får klart mange konsekvenser for os. Mange af vores besøgende er netop endagsturister, hvoraf mange benytter sig af offentlige transportmidler,« siger Erik Als.

Han har foreslået DSB at indsætte busser direkte fra København til Helsingør i stedet for at bede folk om at skifte fra tog til bus undervejs.

»Jeg har bedt DSB om at tænke denne løsningsmodel ind i deres planlægning, men jeg har ikke hørt noget fra dem. Derfor vil jeg meget snart kontakte DSB igen,« siger Erik Als.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.