Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kroer uden krone

Rigsarkivet kræver, at kongekronen skal fjernes fra de tidligere kgl. privilegerede kroer. Ejerne frygter, at historien forsvinder.

Udby Kros ejer, Käthe Fugl (tv.), kæmper indædt for at beholde konge­kronen på kroens facade, menukort m.m. Men Rigsarkivet, der på statens vegne holder øje med, om kongekronen bliver misbrugt, kræver den fjernet. Ellers vanker der bøder.
Udby Kros ejer, Käthe Fugl (tv.), kæmper indædt for at beholde konge­kronen på kroens facade, menukort m.m. Men Rigsarkivet, der på statens vegne holder øje med, om kongekronen bliver misbrugt, kræver den fjernet. Ellers vanker der bøder.

Foto: Simon Læssøe

Det kniber for glaslysekronen at oplyse gildesalen med det mørkerøde gulvtæppe og bordeaux scenetæppe på Udby Kro. Det er kun lige, når vintersolen trænger gennem vinduerne og får sølvtøjet og de klassiske, hvide Royal Copenhagen-tallerkener til at glimte, at salen lyser op fra en tid, der var engang.

Siden 1821 har kongelige, adelen og andre fra det højere luftlag mødtes til fest­middage, afdansningsbal og selv gymnastik­opvisninger på den tidligere kgl. privilegerede kro på Sydsjælland. Man kan næsten høre, hvordan danselærerinde Violet Vinther taktfast klapper kvadrillerne rundt på dansegulvet i gildesalen.

Udby Kro i Sydsjælland.
Udby Kro i Sydsjælland.

Men nu risikerer den del af danmarks­historien at forsvinde, når landets førhen kgl. privilegerede kroer skal fjerne den karakteristiske, lukkede kongekrone fra blandt andet skilte, service, menukort, brevpapir og hjemmesider. Det frygter kroejer på Udby Kro, den 75-årige Käthe Fugl.

»Det er et stykke af det gamle Danmark,« siger Käthe Fugl, mens hun klapper på den dunkle egetræsbar og kigger ud over gilde­salen. Så fortsætter hun:

»Når gæsterne kommer her, kommer de ind til et stykke danmarkshistorie. Noget af det forsvinder, hvis man fjerner konge­kronen.«

På den sydsjællandske kro har man i guld malet kongekronen ind i sit logo på den gule facade, ligesom kongekronen er trykt på kroens mange menukort og brevpapir. Nu skal den fjernes.

Forbudt i over 100 år

Formelt set har brugen af kongekronen nemlig ikke været tilladt siden ændringen af beværterloven i 1912. Alligevel har flere kroer ladet kronen blive, selv om det kan ende med politianmeldelser og i sidste ende en straffesag.

Udby Kro med skiltet, som Rigsarkivet kræver fjernet.
Udby Kro med skiltet, som Rigsarkivet kræver fjernet.

Det er Rigsarkivet, der på vegne af staten holder øje med, at virksomheder og privatpersoner ikke misbruger kongekronen og rigsvåbnet.

Derfor opfordrede de i 2014 kroerne til at fjerne kongekrone inden 1. januar 2015. I første omgang skulle de fjerne »tilgængelige« kongekroner fra hjemmesider eller frit­hængende skilte. De måtte til gengæld gerne opbruge deres menukort og brevpapir med kronetryk.

Men en måned inde i 2015 hænger der stadig kongekroner rundt omkring i det danske krolandskab.

Det er uvist, hvor mange kroer der helt nøjagtigt mangler at fjerne deres konge­kroner. Rigsarkivet har hverken et overblik over de godt 110 tidligere kgl. privilegerede kroers brug af den lukkede kongekrone, ligesom de heller ikke opsøger hver enkelt kro og tjekker, om loven bliver overholdt.

Romantikken forsvinder

Selv om Käthe Fugl risikerer at blive politianmeldt for at have kongekronen på kroens logo, menukort og brevpapir, har hun ikke i sinde at fjerne den.

Krostuen i Udby.
Krostuen i Udby.

»Det er mig, der bestemmer her, og så længe, jeg er her, bliver kronen. Der skal tvingende omstændigheder til, før jeg flytter den,« siger Käthe Fugl.

Hun fornemmer, hvordan konge­kronen positivt påvirker gæsternes helheds­oplevelse, når de besøger hendes kro på den gamle landevej mellem Gedser og Køge. Det får dem til at vende tilbage.

Jan Færch, kroejer på Fanø Krogaard, har heller ikke tænkt sig at fjerne kongekronen, selv om han i oktober 2013 modtog et brev fra Rigsarkivet, som krævede, at kroens brug af kronen ophørte.

»Man kan ikke bare slette et stykke danmarkshistorie,« siger Jan Færch.

Han har efterfølgende forsøgt at samle en modstandsbevægelse mod nedtagningen af kongekronen hos tidligere kgl. privilegerede kroer. Og de, han har været i kontakt med, agter heller ikke at fjerne deres kongekrone.

Hos kroernes brancheorganisation, Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, opfordrer man sine medlemmer til at følge lov­givningen. Men, som bestyrelsesformand Jacob Niebuhr understreger, så er man klar til at kæmpe for kongekronen.

»Man kunne have fundet en løsning, som alle parter kunne leve med i stedet for at pålægge kroejerne at skulle ændre hele deres portefølje af markedsføringsmateriale. Det bliver dyrt,« siger han og tilføjer:

»Man opretholder en romantik og kulturarv ved de kgl. privilegerede kroer. Det er synd at tage fra kroerne, når der ligger et kæmpestort markedsføringspotentiale for Danmark ved de her kroer.«

Fra Udby Kro.
Fra Udby Kro.

Jon Sundbo, der er professor ved Roskilde Universitet med speciale i turisme og oplevelses­økonomi, ser også et markeds­føringspotentiale med kongekronerne som del af en samlet pakke over for turisterne.

Men når det kommer til kronens effekt med hensyn til at tiltrække turister og påvirke kroernes indtægter, vurderer han den som »meget minimal«.

»Det er klart en del af historiefortællingen, som er en vigtig del af deres markedsføring. Men hvor stor en del kan man sætte spørgsmåls­tegn ved, « siger Jon Sundbo.

Overlever som kulturminde

Ronny Andersen, der er heraldisk konsulent på Rigsarkivet, afviser, at man ud af det blå er begyndt at køre en kampagne mod de tidligere kgl. privilegerede kroer og samtidig truer dem med påbud. Kongekronerne skal ned, og det har de skullet siden 1912.

»Kongekronen er forbeholdt stats­myndigheder og kongehuset. Så hvis man ikke er statsmyndighed, kan man ikke anvende kronen,« fortæller Ronny Andersen og sammenligner det med virksomheder, der beskytter deres eget logo.

Han mener ikke, at historien forsvinder, fordi man fjerner kongekronen. Det afspejler blot et forhold, som ikke længere eksisterer, og Rigsarkivet oplyser desuden, at kroerne sagtens kan bruge en åben krone i stedet for den karakteristiske, lukkede kongekrone.

Men der er håb for de kroer, som ikke ønsker at fjerne kongekronen.

Kopper i Udby Kro.
Kopper i Udby Kro.

»Hvis kongekronerne er en så integreret del af kroens bygning, at vi vurderer, at det er et kulturminde, så kan de godt få lov til at blive hængende. Men det er noget, vi vurderer i det enkelte tilfælde,« siger Ronny Andersen.

Tilbage på Udby Kro holder Käthe Fugl fast i historien, der risikerer at forsvinde:

»En historie skal hænge sammen. Der skal være en begyndelse og en slutning, og der er ingen slutning, hvis de piller kongekronen ned. Så er det bare en gammel kro.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.