Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik af nedrivningsplaner: »Bygningen er i sin art enestående i Danmark«

Frederiksberg Kommune skal på mandag tage stilling til, om den skal give Københavns Zoo tilladelse til at nedrive det ikoniske og bevaringsværdige Elefanthuset for at give plads til et ny anlæg til de to pandabjørne Mao Sun og He Xing.

Nyt mødte gammelt i 2008, da elefanterne i Københavns Zoo skiftede fra det gamle Elefanthuset til deres nye og meget større anlæg tegnet af stjernearkitekten Norman Foster.
Nyt mødte gammelt i 2008, da elefanterne i Københavns Zoo skiftede fra det gamle Elefanthuset til deres nye og meget større anlæg tegnet af stjernearkitekten Norman Foster.

De kommende pandabjørne i Københavns Zoo er ved at sætte sig så tungt på Valby Bakke, at det ikoniske og godt 100 år gamle Elefanthuset er i fare for at bryde sammen.

Huset er tegnet i klassicistisk stil, opført i 1914, og det er gennem årene blevet et vartegn på Valby Bakke akkurat som Zoo-tårnet. Der nåede at bo tykhuder i huset i godt 90 år, indtil de i 2008 rykkede over i et nyt og moderne anlæg.

Men når pandaerne Mao Sun og He Xing i 2018 kommer til byen, skal de også have et nyt anlæg. Derfor er det ifølge Zoo nødvendigt at nedrive det i dag tomme Elefanthuset for at give plads til de to bamser fra Kina.

Men selvom der i medier som Berlingske har været begejstring over udsigten til et pandaanlæg tegnet af bl.a. stjernearkitekten Bjarke Ingels, så er der dog også bekymring over det samtidige farvel til Elefanthuset.

Det fremgår af en høring foretaget af Frederiksberg Kommune, der som lokal myndighed har ansvaret for en bevaringsværdig bygning som Elefanthuset. Bygningen har en høj såkaldt SAVE-værdi, men den er dog ikke fredet. På mandag skal by- og miljøudvalget på baggrund af bl.a. høringssvarene behandle Københavns Zoos ønske om en nedrivningstilladelse.

Der er indsigelser mod nedrivningen fra bl.a. efterkommere af manden bag Elefanthuset, arkitekt P.A. Rosenkilde Gram. Blandt kritikerne er også Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Københavns Museum.

»Bygningen er i sin art enestående i Danmark,« skriver landsforeningen og opfordrer »kommunen til at være sig sit ansvar bevidst og stå fast på, at Elefanthuset er en umistelig del af den lokale bygningskulturarv«:

»Imidlertid er Elefanthuset ikke bare værdifuldt for Danmark, men det kan også måle sig med de bedste bygninger af slagsen i de zoologiske haver i det øvrige Europa…«
Københavns Museum nævner, at »det kunne blive en fin kulturhistorisk fortælling om zoo og dyrevelfærd, hvis man bevarede det gamle elefanthus, som en del af det nye elefantanlæg«.

Formand for by- og miljøudvalget, rådmand Jan E. Jørgensen (V), understreger, at kommunen godt kan tvinge Zoo til at bevare bygningen, men ikke til at sætte den i stand.

»Jeg er mest for en nedrivningstilladelse. Men jeg skal da indrømme, at første gang, jeg hørte om det, tænkte jeg, nej, ikke Elefanthuset. Minder fra min barndom og ture i Zoo vældede frem.

Men senere var jeg nede at se det igen, og jeg må indrømme, at barndommens erindringer ikke helt står mål med virkeligheden,« siger han:

»Bygningen er ikke i god stand. Og så er det jo sådan, at vi giver plads til nyt og fantastiske spændende byggeri.«

Zoo-direktør, Steffen Stræde, ønsker ikke at kommentere høringssvarene før mandagens møde i by- og miljøudvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.