Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriminelle miljøer er rugekasser for terrorister

Gerningsmænd bag terror kommer i stigende grad fra kriminelle miljøer, og tendensen til at unge med plettede straffeattester bekender sig til militant islamisme ses også i Danmark. Den såkaldte »crossover«-tendens bekymrer PET og politiet – og ekspert advarer om, at fænomenet bliver mere udbredt.

Omar el-Hussein er det danske eksempel på en terrorist, der krydsede grænsen fra kriminalitet til ekstremisme. Han blev dømt for indbrud, så voldeligt overfald og et livstruende knivstikkeri, inden han som 22-årig skød og dræbte to mennesker. Foto fra overvågningskamera
Omar el-Hussein er det danske eksempel på en terrorist, der krydsede grænsen fra kriminalitet til ekstremisme. Han blev dømt for indbrud, så voldeligt overfald og et livstruende knivstikkeri, inden han som 22-årig skød og dræbte to mennesker. Foto fra overvågningskamera

Der er blevet kortere vej fra at have adskillige pletter på sin straffeattest til selv at blive en permanent sort plet i historiebøgerne.

I løbet af de seneste år er relationen mellem kriminelle miljøer og religiøs ekstremisme – den såkaldte »crossover«-effekt – blevet mere udtalt, og tendensen vækker bekymring hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) samt Østjyllands og Københavns Politi.

»Vi ser nogle tydelige relationer mellem de to miljøer. I antal har vi ikke set ret mange egentlige bandemedlemmer, som er blevet radikaliserede. Men tendensen er bekymrende. Vi har at gøre med vrede, unge mænd, som i bandekonflikter igen og igen viser, at de er klar til at udøve vold,« siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Skov.

Samme melding lyder fra Allan Aarslev, politikommisær ved kriminalpræventiv sektion under Østjyllands Politi:

»Det her er et reelt problem. Det drejer sig om ganske få personer, men det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, fordi det kan have så alvorlige konsekvenser. Der er tale om unge fra kriminelle miljøer med et langt cv hos politiet, som bliver tiltrukket af en salafistisk muslimsk retning, altså en meget stringent religiøs retning inden for islam,« siger Allan Aarslev:

»Nogle af dem er heller ikke særligt godt rodfæstet i det danske samfund, og de har ikke en god personlig balast. Det vil også sige, at man kan manipulere med dem. De kan påvirkes i den retning, man ønsker det. Og i hænderne på de forkerte indflydelsesrige personer må man sige, at så kan de være en udfordring for vores samfund,« fremhæver Allan Aarslev:

»Som vores psykolog siger her i Aarhus: »Det er ikke, fordi de vil dø, men de vil dø for at høre til et sted, og de føler ikke, de har nogen fremtid«. Og så har man pludselig en kombination af nogle ting, som gør, at de kan finde på at gå hele vejen.«

Aarhus-modellen

Østjyllands Politi advarede i 2014 om, at et bekymrende antal unge mennesker fra politikredsen rejste til Irak og Syrien efter at være kommet i Grimhøjmoskeen.

Siden har Allan Aarslevs kriminalpræventive sektion høstet international anerkendelse for deres inkluderende tilgang til hjemvendte Syrien-jihadister, den såkaldte Aarhus-model. Trafikken fra Aarhus til borgerkrigen i Syrien er stilnet af – ifølge Allan Aarslev blandt andet takket være et samarbejde med Grimhøjmoskeen.

Så i dag bekymrer politiet sig i højere grad om unge fra kriminelle miljøer, der bliver tiltrukket af militant islamisme.

Præcis hvorfor unge kriminelle i stigende grad tilsyneladende bekender sig til islam, har politikommissæren fra Østjylland dog ikke noget entydigt svar på:

»Alle de ting, der er sket i Europa i løbet af det seneste års tid eller to, det har givet en tiltrækningskraft til nogle af de her miljøer. Det kunne godt være derfor, men det er et gæt og overordnet set er jeg nødt til at svare nej, vi ved det simpelthen ikke.«

De seneste år har der både i udlandet og herhjemme tegnet sig et billede af, at gerningsmændene bag islamistiske terrorangreb ofte er utilpassede unge med tilknytning til bandemiljøer og med lange kriminelle løbebaner bag sig.

Det er de personer, der krydser grænsen mellem kriminalitet og terrorisme, som PET betegner »crossovers«.

En del af det officielle trusselsbillede

Hvert år udsender efterretningstjenesten en rapport, der indeholder en vurdering af den samlede terrortrussel mod Danmark. 2016-vurderingen er »lige på trapperne«, og heri indgår de såkaldte crossovers som en del af trusselsbilledet mod Danmark.

»Det, vi så i København den 14. februar sidste år, var, at en crossover gennemførte et angreb, inden vi nåede at stoppe ham. På den måde udgør de en stor risiko og en stor trussel, fordi vi skal ud at lede efter enkeltpersoner,« siger Flemming Drejer, chefpolitiinspektør hos PET, der arbejder tæt sammen med Københavns Politi på at identificere unge kriminelle, som er på vej til at blive radikaliserede islamister.

Da Omar El-Hussein i februar sidste år angreb først Krudttønden og senere synagogen i København, var han kort forinden blevet løsladt fra fængslet efter et knivoverfald i et S-tog.

I fængslet var han ifølge indrapporteringer fra fængslets personale til Kriminalforsorgen blevet både mere religiøs og radikal i sin måde at være på, og få uger efter sin løsladelsen krydsede han grænsen fra at være »almindelig« kriminel med forbindelser til bandemiljøet til at blive en terrorist.

En terrorist, der på sin Facebook-profil sværgede troskab til Islamisk Stat, inden han skød og dræbte to personer for til sidst selv at blive dræbt af politiets kugler. Fire unge mænd, ligeledes med banderelationer, står tiltalt for at have assisteret ham ved terrorangrebene. Samtidig blev ni personer ved en koordineret indsats mellem Københavns Politi, PET og Københavns Vestegns Politi tidligere på måneden sigtet for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat. Af disse ni har flere plettede straffeattester og relationer til bandemiljøet i København.

På samme måde var der klare forbindelser mellem kriminelle miljøer og gerningsmændene bag terrorangrebene i Paris i november.

Det gjorde sig også gældende for El-Bakraoui-brødrene, som sprængte sig selv og 31 mennesker i luften i lufthavnen og i metroen i Bruxelles i marts – og for Amedy Coulibaly, der i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo angreb et jødisk supermarked i Paris, og Belgiske medier rapporterede efter angrebene, at brødrene hver især tidligere havde afsonet lange fængselsstraffe for bankrøverier, biltyverier og mordforsøg.

Før terrorangrebene i Paris og Bruxelles viste en opgørelse fra september 2015 lavet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at der i perioden fra 2012 til august 2015 blev gennemført 21 terrorangreb defineret som islamistisk terrorisme i Nordamerika, Australien og Vesteuropa. Af 25 gerningsmænd havde 18 været involveret i kriminalitet før angrebene.

»At personer, som begår terrorisme, også er involveret i kriminalitet, er ikke nyt. Men det er påfaldende, at andelen af personer med en voldelig fortid på nuværende tidspunkt er så stor,« lyder det i opgørelsen.

Den religiøse uvidenhed

Den opfattelse deler Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

»Der har ikke tidligere været vandtætte skotter mellem kriminelle miljøer og terrororganisationer, men der har ikke været den store interaktion grupperne imellem. Nu begynder man at se, at der kommer mere af det. Det er et fænomen, som bliver mere og mere udbredt,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Samtidig understreger hun, at det ikke altid er udtryk for en dyb forståelse for islam, når en person med en kriminel fortid melder sig under fanerne hos eksempelvis Islamisk Stat:

»Det er ikke nødvendigvis folk fra dybt praktiserende religiøse miljøer, som bliver tiltrukket af de her militante grupper. De kan komme mange andre steder fra. At man sværger troskab til for eksempel islam, forudsætter ikke, at man har nogen dybere viden eller forståelse for religionen,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Samme konklusion lyder i en ny rapport fra det amerikanske forskningsinstitut for terrorbekæmpelse West Point, hvor forskere har gennemgået lækkede dokumenter fra Islamisk Stat om 4.600 jihadister, som er rejst til Syrien eller Irak for at tilslutte sig terrororganisationen.

70 procent af disse personer oplyser, at deres kendskab til islamisk sharia-lovgivning er »basal«. Kun fem procent kategoriserer deres kendskab til og forståelse af sharia som »indgående«.

Hos Københavns Politi genkender Jørgen Skov tendensen til, at religion ikke er den primære grund til, at personer bekender sig til terrororganisationer som Islamisk Stat. I stedet handler det om, at terrorister misbruger islam til at opnå magt eller indflydelse, siger han:

»Det her handler ikke om islam. Det er ikke religion, men ekstremisme. Ekstreme kristne kan være fuldstændigt lige så farlige.«

Alligevel spiller religion en stor rolle i selvforståelsen hos de unge kriminelle terror-sympatisører, og krydsfeltet mellem kriminalitet, ekstremistisk islamisme og islam er derfor svært at navigere i som politibetjent, forklarer Allan Aarslev. En nyfunden religion kan nemlig også redde bandemedlemmer ud af kriminelle miljøer og skabe mere struktur og orden i deres liv, siger politikommisæren.

»Men uanset om der også kan være en positiv tendens i, at de her unge bliver religiøse, fordi det giver dem mere styr på livet, skal der bare meget få med dårlig personlig ballast til, at vi pludselig har en voldsparat person,« lyder det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.