Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krimiforfatter ser åbenlyst perspektiv i drabssag fra ubåd

For mange er Kim Wall blevet symbolet på ambitiøse kvinders møde med mandsdomineret verden, siger forfatter.

For mange er Kim Wall blevet symbolet på ambitiøse kvinders møde med mandsdomineret verden, siger forfatter.
For mange er Kim Wall blevet symbolet på ambitiøse kvinders møde med mandsdomineret verden, siger forfatter.

Interessen for sagen om den svenske journalist Kim Walls død er enorm. Ikke kun i Danmark, men også mange andre steder i verden har det formodede ubådsdrab vakt opsigt.

Helt ekstraordinært har journalister fra 12 lande meldt deres ankomst, når straffesagen mod ubådens kaptajn, Peter Madsen, går i gang torsdag formiddag i Københavns Byret.

Mens interessen fra Sverige synes åbenlys, forekommer opmærksomheden fra andre verdensdele mindre oplagt.

Ikke desto mindre har eksempelvis skribenten Anne Mette Lundtofte fået til opgave at dække retssagen for det amerikanske tidsskrift The New Yorker.

»Det er en ekstrem historie om vold og sadisme, som man slet ikke er vant til at høre. Og da slet ikke fra Skandinavien,« siger Anne Mette Lundtofte.

»Samtidig er det en historie, som vi har en hel industri for her i Skandinavien med Scandi Noir tv-serier og krimibøger. Så historien passer måske ind i det der fiktive univers, men ikke i realiteternes Skandinavien.«

Det er da også delvist fortællingen om det - i nogles øjne - eksotiske Skandinavien, som Anne Mette Lundtofte har fået til opgave at beskrive.

»The New Yorker vil ikke have udpenslende detaljer fra retssagen. Men de vil gerne høre om, hvordan befolkningerne i Danmark og Sverige har reageret på sagen. Om hvordan historien siger noget om Skandinavien i dag,« siger hun.

Ifølge den danske krimiforfatter Jesper Stein har ubådssagen da også mere perspektiv end en simpel kriminalhistorie.

Han henviser til, at Kim Walls formål med turen i ubåden var at skrive en historie om den i dag drabstiltalte Peter Madsen.

»Kim Wall bliver for mange symbolet på en kvinde, som gerne vil gøre sig i en mandsdomineret verden. Her bliver hun mødt af patriarkatet i sin mest ekstreme konsekvens: En mand, der slår en yngre kvinde ihjel. Det kan jeg godt forstå rører mange mennesker,« siger Jesper Stein.

En anden forklaring på ubådssagens internationale gennemslagskraft er ifølge forfatteren, at sagen har åbenbaret sig som en kriminalroman. Forstået på den måde at sagen igen og igen har taget nye og uventede drejninger, blandt andet i kraft af Madsens skiftende forklaringer.

»Der bliver hele tiden åbnet for et nyt rum, hvor man kan gå og spekulere. Man får aldrig hele historien. Man får små bidder, og dermed får fantasien frit løb til at gå amok i, hvad der kan være sket,« siger Jesper Stein.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at drabet på den 30-årige Wall skete efter forudgående planlægning og forberedelse.

Den 47-årige Peter Madsen medbragte ifølge anklagen en sav, tilspidsede skruetrækkere, strips, stropper og andre remedier, inden han 10. august om aftenen sejlede ud på Øresund med sin gæst.

Madsen nægter sig skyldig i drab. Derimod har han erkendt, at han parterede liget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.