Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krigsmaleriet som forsvaret ikke ville have

Simone Aaberg Kærn har netop afsløret sit maleri over dansk militærs indsats i Libyen. Det var oprindeligt bestilt af forsvaret, der dog fortrød, da man så udkastet.

Simone Aaberg Kærns kontroversielle bataljemaleri bliver præsenteret på Kunsthal Charlottenborg. Værket er kontroversielt, da hendes skitse blev afvist af forsvaret, der ikke syntes, at det fortalte "den egentligt ret lykkelige historie om den danske indsats i Libyen". Simone Aaberg Kærn th og Aimen Ajhan tv. sidstnævnte kæmpede selv i Libyen
Simone Aaberg Kærns kontroversielle bataljemaleri bliver præsenteret på Kunsthal Charlottenborg. Værket er kontroversielt, da hendes skitse blev afvist af forsvaret, der ikke syntes, at det fortalte "den egentligt ret lykkelige historie om den danske indsats i Libyen". Simone Aaberg Kærn th og Aimen Ajhan tv. sidstnævnte kæmpede selv i Libyen

Foran en propfyldt sal på Kunsthal Charlottenborg præsenterede Simone Aaberg Kærn sent onsdag eftermiddag sit maleri »Batalje« om krigen i Libyen.

»Det er meget pænt, men det vækker også en del minder,« siger Ryan Omar, som har kæmpet i Libyen og er portrætteret i en FCK-trøje i midten af maleriet, der viser krigens konsekvenser på landjorden – inklusiv blodige lig. Siderne af de tredelte værk er derimod dedikeret til danske kampfly. Ryan Omar er blot et af de mange mennesker, der har været involveret i Simone Aaberg Kærns arbejde, som er baseret på omfattende research og besøg ved front-linjen i Libyen.

Det var oprindeligt meningen, at Simone Aaberg Kærns værk skulle være et officielt dansk bataljemaleri (et maleri. der skildrer et feltslag enten i sin helhed eller som løsrevne scener, red.) over den danske militærindsats i Libyen. Projektet blev skudt i gang, da Det Nationalhistoriske Museum med forsvaret på sidelinjen indledte et samabejde med kunstneren i 2011. Men samarbejdet blev senere skrinlagt, da museet og forsvaret så Simone Aaberg Kærns skitse til maleriet. Kunstneren fik dog 100.000 kr. for de indledende øvelser.

Weekendavisen søgte efterfølgende akt-indsigt for at belyse forløbet omkring bataljemaleriet og afslørede i 2014 en kompliceret og langvarig proces, der kulminerede, da den ansvarlige part fra forsvaret, generalmajor Per Ludvigsen, vendte tommelfingeren nedad. Han mente ikke, at skitsen var en repræsentativ skildring af de danske styrkers indsats, og at den ikke bidrog til »den egentlig ret lykkelige historie om krigen«, da beskueren kunne få det indtryk, at skaderne »kan være eller faktisk er forvoldt af danske fly«. General- majoren foreslog blandt andet kunstneren, at hun i stedet skildrede »folket, der rejser sig mod tyrannen«.

Det var en stor overraskelse for Simone Aaberg Kærn, at hendes skitse ikke faldt i god jord hos forsvaret og Det Nationalhistoriske Museum.

»Jeg var fra start meget klar i spyttet om, at jeg ville skildre krigens realiteter. Min idé var, at jeg på den ene side skildrede den meget distancerede og professionelle danske måde at tilgå krigen på fra luften. På den anden side ville jeg have årsagen til krigen og resultatet af den på jorden,« siger Simone Aaberg Kærn, der blandt andet er kendt som kunstneren bag Anders Fogh Rasmussens officielle, men uortodokse statsministerportræt, hvor han optræder sammen med et kampfly. Hun står også bag tegningserien »Ramt«, hvor en række danske ministre, der er ansvarlige for dansk krigsindsats i nyere tid, optræder med skudhuller og blødende sår.

»Jeg mener ikke, at det kunne komme bag på nogen, at jeg ville gå kritisk til værks,« siger Simone Aaberg Kærn.

»Det er vores allesammens forsvar«

En del af Kærns kolleger rådede hende til at rette ind og følge anvisningerne fra forsvaret.

»Men, nej! Vi gik i krig for at beskytte civile mod bombardementer, og så blev det ret hurtigt til en krig mod en diktator og en regimeskifteaktion. Som det ofte er tilfældet, når vi går i krig, blev argumentet, at vi skulle hjælpe undertrykte mennesker med at få frihed og demokrati. Og hvis de, der kæmper for den frihed – altså vores væbnende styrker – lægger en totalitær ramme ned over kunsten, giver det da ingen mening. Ethvert firma har lov til at brande sig selv. Men forsvaret er ikke ethvert firma. Det er vores allesammens forsvar, der står for de værdier, som vi har i et demokratisk samfund,« siger Simone Aaberg Kærn, som har færdiggjort projektet med maleriet med økonomisk støtte fra grundlægger af Montana Møbler og kunstsamler Peter J. Lassen.

»Jeg synes, at tanken om et maleri med krigen som tema var interessant. Maleriet viser ét billede af krigen, og man kan naturligvis vise krigen på mange forskellige måder, men hvis man bestiller et værk hos en kunstner, så er det mit princip, at det er kunstneren, der bestemmer – ellers må man bede en skilte- maler om at udføre arbejdet,« siger Peter J. Lassen, som synes, at Simone Aaberg Kærns maleri allerede har sat gang i en interessant debat og har potentiale til mere. Han udlåner det gerne til andre museer, når publikum ikke længere kan opleve det på Charlottenborg.

I stedet for Simone Aaberg Kærn fik kollegaen Peter Carlsen opgaven med at lave et maleri over det danske luftvåbens indsats i Libyen. Her er der ingen afbildede lig, og selv om Carlsen ikke ønsker sit billede, »Libyen 2011« gengivet i forbindelse med diskussionen om Kærns maleri, vil han gerne forklare hvorfor.

»Jeg har tre elementer i billedet – den store flade med jagerfly på himlen, rammen, hvor der er et udskåret dødningehoved, og så har jeg predellaen (alterfodstykke, red.) nedenunder med et tegneserieforløb, hvor man ser at det starter pænt og ender i totalt kaos. Og jeg har jo ikke rejst ned til Libyen for at nærstudere afrevne lemmer. Det er som om, at man ikke kan beskrive krigens gru, uden at det skal være ren splatter, og det, synes jeg, er frygteligt banalt. Vi taler jo om kunst – det er ikke reportagefotografi,« siger Peter Carlsen.

»Uproblematisk samarbejde«

Han beskriver i øvrigt samarbejdet med museet og forsvaret som helt uproblematisk.

»Jeg vidste godt, at der var en anden, der var kuldsejlet i den bestilling, men det er jo ganske naturligt – det kommer jeg måske også til at opleve, når jeg skal være oppe mod andre i en opgave. Det er vilkårene inden for kunstbestilling. Museet giver jo et ret fyrsteligt skitsehonorar: 100.000 kr. for at komme med et stykke papir – og så måske få det afvist. Det kan man sådan set ikke tillade sig at klage over,« mener Peter Carlsen.

Fra Nationalhistorisk museum ønsker direktør Mette Skouborg ikke at gå ind i polemikken om billedets indhold og afvisningen. Det er en sag mellem kunstner og bestiller – altså museet, skriver hun i en mail til Berlingske. Hun afviser, at der har været nogen form for pres fra forsvaret.

»Det Nationalhistoriske Museum har ingen problemer med at udstille krigens rædsler. I 2012 udstillede Det Nationalhistoriske Museum bl.a. tegninger af Simone Aaberg Kærn – tegninger, der knytter sig til krigene i Libyen og Afghanistan og fokuserer på de menneskelige ofre,« skriver Mette Skouborg.

Jakob Seerup er museumsinspektør på Nationalmuseet med ansvar for blandt andet den marinehistoriske formidling på Tøjhusmuseet, og han synes, at Simone Aaberg Kærns billede er interessant.

»Bataljemalerier har traditionelt været konger og fyrsters bestillinger af gengivelse af sejre over fjenden. På samme måde som vi på Kgs. Nytorv kan se en statue, hvor Christian V rider hen over en halvdød svensker – det er jo også lidt grumt. Til gengæld kan man på svenske museer se en masse billeder af danske skibe i brand i slag, vi aldrig har hørt om,« siger Jakob Seerup om det, han kalder det selvforherligende element i krigskunsten.

»Men fra begyndelsen af det 20. århundrede begynder kunstnere at arbejde meget mere frit og forholde sig kritisk. Simone Aaberg Kærns billede er malet som en triptykon (tredelt billede, red.) og er en reference til Otto Dix’ berømte 1. Verdenskrigs-maleri »Der Krieg«, som er et meget pacifistisk og kritisk billede,« siger Jakob Seerup, der understreger, at han ikke er kunsthistoriker og ikke kender sagsforløbet om Kærns Libyen-billede: »Men der er stort set altid døde mennesker på bataljemalerier, og i dag italesætter vi krig som en undtagelse, og så gør det jo ikke noget at fremstille den som grufuld, for vi er der kun for, at det ikke skal blive endnu værre. Der er på maleriet ofre på begge sider af konflikten i Libyen – som i virkeligheden. Jeg synes, at det er et spændende billede, der viser flere lag i krigen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.