Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kræftpatienter i Hovedstaden venter for længe på operation

Hver anden patient med brystkræft venter for længe på operation i Region Hovedstaden, viser opgørelse.

Region Hovedstaden lever ikke op til registreringer af kræftforløb. Free/Ole Morten Nygård/public Domain/wikimedia
Region Hovedstaden lever ikke op til registreringer af kræftforløb. Free/Ole Morten Nygård/public Domain/wikimedia

De politisk vedtagne kræftpakker skal sikre, at patienter bliver opereret i tide.

Men i Region Hovedstaden har man overordentligt svært ved at leve op til behandlingsfristerne. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen for fjerde kvartal i 2016 ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Tallene afslører en bekymrende udvikling ifølge Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

»Hver anden brystkræftpatient i Region Hovedstaden venter for længe på operation. Det samme gør hver fjerde lungekræftpatient. Det er ikke godt nok, når vi ved, hvor vigtigt det er for kræftpatienter at komme hurtigt i behandling,« siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig kritiserer direktøren selve registreringen af kræftpakkeforløb for at være så mangelfuld, at det for de fleste patienters vedkommende slet ikke er muligt at se i Sundhedsdatastyrelsens opgørelse, om de har fået deres behandling til tiden.

Mens tallene for registrerede kræftforløb er nogenlunde ensartede fra kvartal til kvartal i de øvrige regioner, er antallet faldet drastisk i Region Hovedstaden.

Her blev der blot registreret 599 kræftpakkeforløb i fjerde kvartal 2016, hvilket er under halvdelen af, hvad der var registreret på samme tidspunkt året før.

»Det er jo ikke, fordi der er langt færre kræftpatienter, men fordi regionen har problemer med at registrere dem. Det betyder, at vi faktisk slet ikke kan bedømme, hvordan det går mange af patienterne, og det er et stort problem.«

»Region Hovedstaden bliver nødt til at lægge en plan, så kræftpatienterne kommer i behandling til tiden, og vi samtidig kan følge deres forløb,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Samlet set var det 81 procent af patienterne i kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der kom i behandling til tiden i fjerde kvartal 2016.

Men det tal bygger som nævnt på kun 599 registrerede kræftpakkeforløb.

Regionerne har en målsætning om, at 90 procent af kræftpatienterne skal i behandling inden for de fastsatte tidsfrister i kræftpakkerne.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.