Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kræftorganisation: Kvalitetskontrol af læger er for dårlig

Kræftens Bekæmpelse så gerne, at man blev bedre til at kvalitetssikre arbejdet ude på kræftafdelingerne.

Kræftens Bekæmpelse så gerne, at man blev bedre til at kvalitetssikre arbejdet ude på kræftafdelingerne. (Foto: Marie Hald/SCANPIX DANMARK 2011)
Kræftens Bekæmpelse så gerne, at man blev bedre til at kvalitetssikre arbejdet ude på kræftafdelingerne. (Foto: Marie Hald/SCANPIX DANMARK 2011)

Mere end 3000 kvinder i Region Midtjylland kan lige nu være bekymrede for, om de er blevet tjekket tilstrækkelig grundigt for brystkræft.

Regionshospitalet i Viborg har mistanke om, at en overlæge har sjusket så meget med sit arbejde, at han har overset tegn på kræft.

Det får formanden for Kræftens Bekæmpelse, Dorte Crüger, til at efterlyse bedre kvalitetskontrol af arbejdet på kræftafdelingerne.

»Jeg har stor respekt for, at Region Midtjylland reagerer på en bekymring og nu tager fat i de mange kvinder, der kan være berørt af det her.«

»Men jeg tænker også, at det måske burde være fanget noget før. Det er en meget stor bunke, de skal igennem, så problemet må have været der i et stykke tid,« siger hun.

Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at man indfører en certificering af kræftlæger.

»Det skal ikke kun gælde dem, der opererer, men alle, der har et særligt specialistområde.«

»Og det skal ikke være ligesom med et kørekort, som man kan beholde, til man er 70, når først man har bestået køreprøven. Man skal løbende demonstrere, at man har det nødvendige niveau,« siger formanden.

Der er i det hele taget mange måder, man kan sikre kvaliteten på foruden at gennemgå de tilgængelige data om behandlingerne på en given afdeling.

»Det handler ikke kun om efteruddannelse og certificering, men også om at man eksempelvis laver konferencer, hvor man kigger på hinandens billeder og tjekker, at man ser det samme.«

»Og så er der hele evalueringsdelen, hvor man efter en sag som denne spørger, hvad den pågældende afdeling ville have gjort anderledes, hvis man kunne.«

På den måde kan andre afdelinger også lære af forløbet og lave systemer, der bedre fanger disse ting i tide, siger Dorte Crüger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.