Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kostskoler oplever elevboom

Danske kostskoler melder om et stigende antal ansøgere.

Herlufsholm Kostskole oplever ligesom andre kostskoler elevfremgang.
Herlufsholm Kostskole oplever ligesom andre kostskoler elevfremgang.

Flere forældre sender deres børn på kostskole, skriver Dr.dk.

- Vi siger nej til rigtig mange, og det bliver flere og flere - alene fordi vi ikke har plads, siger skoleleder for Stenhus Kostskole Knud Madsen til DR Nyheder. Han fortæller, at skolen har omkring 20 procent flere elever i dag end for fire år siden.

Også den kendte Herlufsholm Kostskole får flere ansøgninger i dag. For tyve år siden gik omkring 200 elever på skolen. For otte år siden lå tallet på omkring 450 elever, og i dag er elevtallet over 600, skriver Dr.dk

- Tiden er med os, for der er en tendens i befolkningen til, at man gerne må have faste rammer omkring ens børns hverdag i skolen, fortæller rektor på skolen Klaus Eusebius Jakobsen og tilføjer:

- Vi er nået dertil, hvor vi ikke vil være meget større, for vi skal også fastholde intimiteten og det personlige fokus på den enkelte elev.

Børn skal have succes

Ifølge Knud Madsen skyldes tendensen, at folk får lidt færre børn, og at de børn man så endelig får, skal have succes.

Yderligere peger han på, at efterskolernes succes har smittet af på kostskolerne.

- Det har været det allerstærkeste træk, at mange har haft gode erfaringer med at flytte hjemmefra i en tidligere alder ved at tage på efterskole, siger Knud Madsen til DR Nyheder.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.