Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Læst og påskrevet

Korruption - en by i Rusland?

Claes Kastholm
Claes Kastholm

En gang om året udgiver den internationale organisation Transparency International en liste over korruptionen i verden. Listen omfatter ca. 160 lande og laves på grundlag af vurderinger fra embedsmænd, politikere, erhvervsfolk og eksperter. Listen viser, hvor korrupt et land opfattes, ikke hvor korrupt et land i virkeligheden er. Men vi plejer at gå ud fra, at der er en sammenhæng mellem vurdering og virkelighed.

På denne liste får Danmark altid topkarakter som et af verdens mindst korrupte lande. Da vi på et eller andet tidspunkt har mistet den naturlige selvfølelse, der følger med at være en nation, er vi sygeligt optagede af, hvordan vi opfattes i omverdenen, og offentliggørelsen af Danmarks fine placering på Transparency Internationals liste afføder altid selvrosende kommentarer i medierne. Korruption – det er en by i Rusland!

Selv om en verserende bestikkelsessag i tilknytning til Region Sjælland er en plet på renomméet, er vi enige med os selv og omverdenen i, at Danmark er et korruptionsfrit land, og det vil sædvanlig vis avle yderligere selvros med henvisning til sammenhængskraften og den utrolige tillid, vi viser hinanden. For et par år siden gav min egen tillid til medmennesket sig udtryk i, at jeg lod min tegnebog med et hav af kreditkort, kørekort og pressekort ligge et halvt minut på disken i en bistro, mens jeg bevægede mig tre meter for at få fat i en avis. Da jeg vendte tilbage, var tegnebogen væk, og jeg så den aldrig igen.

Jeg har tit spekuleret på, om årsagen til, at vi selv og omverdenen opfatter os som så rent et land, i virkeligheden er, at Transparency Internationals og vores eget begreb om korruption er for snævert. Der er jo noget, der hedder gode forbindelser. Og vennetjenester. Noget for noget. Fælles interesse i at unddrage sig demokratisk kontrol.

For nu at nævne et lille eksempel, der har været fremme i pressen, inden jeg kommer til et stort eksempel, der ikke har nydt megen omtale: Vi kender forskningsminister Esben Lunde Larsens forsøg på at bruge sit folketingsmandat til at fremme en vindmøllesag, han selv og hans familie havde økonomiske interesser i.

Er det egentlig ikke korruption? Korruption kommer af latin »corrumpere«, ødelægge, fordærve moralsk. Hvis ministeren var embedsmand, ville han ifølge forvaltningsloven være inhabil. Men jeg ved godt, at hverken Lunde Larsens statsminister eller loven er enig med mig.

Nu kommer det store eksempel:

I den internationale videnskabelige verden er professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet en førende forsker på området lavfrekvent støj.

Der er ikke noget sexet over lavfrekvent støj, men for dem, den rammer, kan den betyde et helvede, og lavfrekvent støj kan have en rækkevidde på måske flere kilometer fra støjkilden, der typisk er de kæmpevindmøller, som i disse år opstilles rundt omkring i Danmark uden hensyn til landskabet og menneskene.

I to kronikker i Berlingske (15.6 2011 og 9.10 2012) påviste Henrik Møller og hans kolleger i Aalborg Universitets sektion for akustik, at Miljøstyrelsens regelsæt for lavfrekvent vindmøllestøj var udformet på en måde, der ikke byggede på god videnskab, men gjorde det muligt for vindmøllebranchen at opstille møller næsten hvor som helst. Reglerne fastsætter en afstand til beboelse på fire gange møllehøjden. For en gigantisk mølle på højde med et 50 etagers højhus er det kun 600 meter. Altså ingenting.

Henrik Møllers videnskabeligt indiskutable målinger kan blive dyre for vindmøllespekulanterne, der kun opererer med landmøller. Det gør de til gengæld ret hensynsløst. På grundlag af Henrik Møllers målinger for lavfrekvent støj forhøjede Retten i Herning i en dom af 2. april 2012 en erstatning for naboskab til en vindmølle fra 250.000 kr. til 600.000 plus sagsomkostninger. I større omfang kan sådanne erstatninger udhule forretningsgrundlaget for vindmøllespekulanter og tvinge de store vindmøller ud på havet, hvor de også burde høre hjemme.

Vindmølleindustrien blev vældig ophidset over, at Henrik Møller og hans kolleger skrev i Berlingske, og klagede til Aalborg Universitet, der har et tæt samarbejde med vindmøllebranchen i konkurrence med DTU.

Og i 2014 fyrede universitetet så professor Henrik Møller, skønt forskningsområdet lavfrekvent støj er i hastig udvikling. Universitetets officielle begrundelse var, at Henrik Møllers forskning ikke gav eksterne indtægter nok!

Nyeste udvikling i sagen er, at Aalborg Universitet nu har forbudt udlån af en støjmåler for lavfrekvent støj, som Henrik Møller har udviklet. En støjmåler, som mange naboer til kæmpevindmøller står i kø for at låne. Det er de nu forhindret i.

Universitetets begrundelse for at stoppe udlånet er meget lidt universitær, men meget tåget: Institutleder Børge Lindberg siger til Ekstra Bladet (29.1 2016), at de juridiske omstændigheder omkring universitetets udlån af instrumenter skal klarlægges, og lydmålerens kalibrering dokumenteres, før man igen kan låne den ud. Det bliver spændende at se, hvornår det sker.

Tilbage er vel kun at tilføje, at den største kapacitet på området er Henrik Møller og hans gamle laboratorium, og det er her, lydmåleren angiveligt skal kalibreres igen, skønt de allerede har kalibreret den med en nøjagtighed, som ikke kan gøres bedre i denne verden.

Kafka eller en farce? Vælg selv.

Claes Kastholm Hansen afgik ved døden lørdag 6. februar. Dette blev derfor hans sidste Læst og påskrevet-klumme. Læs nekrolog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.