Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konkurser i den private ældrepleje fortsætter i 2017

Mindst 11.648 ældre bliver berørt af, at 36 private plejefirmaer er gået konkurs siden 2013, melder FOA.

Et privat firma med fokus på ældrepleje er blevet erklæret konkurs. Dermed ser konkursbølge i branchen ud til at fortsætte i 2017. Genrefoto Free/Colourbox
Et privat firma med fokus på ældrepleje er blevet erklæret konkurs. Dermed ser konkursbølge i branchen ud til at fortsætte i 2017. Genrefoto Free/Colourbox

To dage inde i det nye år har den første konkurs ramt et firma i den private ældrepleje.

Dermed ser bølgen af konkurser i branchen ud til at fortsætte i 2017.

Ifølge fagforbundet FOA er OP Plejeservice ApS, der officielt er blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Aalborg, konkurs nummer 36. Forbundet tæller fra 2013, hvor markedet for privat ældrepleje for alvor blev givet fri.

Dermed er minimum 11.648 borgere og 1844 ansatte blevet berørt af konkurser i løbet af de seneste år, viser FOA's tal.

Overalt i landet har private firmaer opgivet at tjene penge på at støvsuge hos ældre og hjælpe dem med bad.

Og intet tyder på, at nytårskonkursen vil være unik i 2017. Det er meldingen fra FOA-formand Dennis Kristensen.

- Det er en meget trist udvikling. Jeg frygter, at konkurserne vil vokse, i takt med at kernevelfærden udsættes for konkurrence fra det private, siger han til FOA's hjemmeside.

- Jeg synes, at de ansvarlige politikere skal stoppe op og tænke sig meget grundigt om, for konkurserne går hårdt ud over de ældre borgere og de ansatte, siger han videre.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har i december meddelt, at han umiddelbart ikke har nogen "ideologiske kvababbelser" i forhold til, hvad man kan konkurrenceudsætte.

Han går derfor ind for at lade private stå for så stor en del af den offentlige service som muligt.

I forbindelse med den seneste konkurs afbrød OP Plejeservice sit samarbejde med Aalborg Kommune med få timers varsel.

Det skete i juleferien og gik ud over 58 ældre borgere i Nibe-området. 20 medarbejdere fik samtidig et brev om, at de ikke ville få udbetalt løn 1. januar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.