Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongehuset: Prins Henrik har fået ny titel

Prins Henrik har i forbindelse med sin pensionering fra officielle pligter i kongehuset frasagt sig sin titel som prinsgemal.

I forbindelse med sin pensionering har prins Henrik opgivet en titel. Han skal nu ikke længere tituleres som prinsgemal.

I stedet er prinsens korrekte titel nu hans kongelige højhed prins Henrik. Det oplyser Kongehuset til Ekstra Bladet.

»Det er Hans Kongelige Højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle Prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen,« siger hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.

Prins Henrik er siden 2005 blevet tituleret som prinsgemal, der er en betegnelse for en regerende dronnings ægtefælle. Prins derimod betyder et ikke-regerende medlem af Kongehuset, skriver tv2.dk.

Dronningens ægtefælle indførte selv titlen som prinsgemal. I biografien »Enegænger. Portræt af en prins« har han forklaret baggrunden for titlens indførelse.

»Det var min beslutning at tage den titel. Hvorfor? Fordi jeg var træt af at blive kaldt ’prinsen’. For hvad for en prins? Er det lille prins Felix? Eller er det dronningens mand? Nuvel, så efter mere end tredive år tog jeg den titel af prinsgemal, som mine ligestillede i Holland og England dog har haft,« har prins Henrik ifølge Ekstra Bladet sagt.

Ændringen er allerede blevet taget i brug af kongehuset.

Da der onsdag aften var stor gallataffel på Fredensborg Slot i anledningen af statsbesøget fra Mexico, blev den nu tidligere prinsgemal tituleret »Hans Kongelige Højhed Prins Henrik« på gæstelisten.

Prins Henrik har ved flere lejligheder offentlig luftet sin utilfredshed med, at han ikke havde titel af konge, når nu han var gift med dronningen.

Danmark er ellers kendt for at være ivrig forkæmper for ligestilling, lød et af argumenterne fra prinsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.