Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongehusekspert om de mange besøg til syg prins Henrik: Det er usædvanligt og alvorligt

De mange sygebesøg fra kongehusets medlemmer tyder på, at situationen med prins Henrik er alvorlig, siger kongehusekspert.

Prins Joachim forlader Rigshospitalet sammen med prinserne Felix og Nikolai efter godt en times besøg.
Prins Joachim forlader Rigshospitalet sammen med prinserne Felix og Nikolai efter godt en times besøg.

»Der er en masse små tegn, der tegner et billede af, at det er en usædvanlig og alvorlig situation. Det er ikke bare en helt almindelig hverdagssygdom, vi har tale om her.«

Sådan lyder det fra kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen, efter flere af kongehusets medlemmer fredagen og lørdagen igennem har lagt vejen forbi Rigshospitalet for at besøge prins Henrik.

Først kom kronprinsesse Mary kort før klokken 11 sammen med Kronprinsparrets to ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella.

Omkring klokken 16 ankom først Prins Joachim sammen prinserne Nikolaj og Felix, og blot få minutter senere ankom dronning Margrethe. Dronningen og prinserne blev på Riget i omkring en time, inden de tog hjem.

Lørdag eftermiddag var et samlet kongehus - dronningen, kronprinsparret og deres to ældste børn, prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolaj og prins Felix - på besøg i en times tid.

»Det er et tegn på, at det er alvorligt. Dronningen har været der, men er dog taget hjem igen – men det er også usædvanligt, for prins Henrik har før været på sygehuset, hvor dronningen ikke har besøgt ham særlig meget,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

De mange besøg kom efter, at Kongehuset fredag morgen oplyste, at prins Henriks tilstand er forværret. Den 83-årige prins har siden 28. januar været indlagt på Rigshospitalet. 2. februar blev det oplyst, at prinsen har en godartet tumor i venstre lunge, hvorefter han blev sat i behandling for en lungeinfektion.

De mange besøg og den triste meddelelse fra Kongehuset har gjort både prinsens venner og kongehuseksperter bekymrede. Ikke mindst fordi kronprins Frederik også i hast er blevet hjemkaldt fra Sydkorea, hvor han ellers var taget til i anledning af åbningen af de vinterolympiske lege.

»Det er ret usædvanligt. Man hjemkalder ham ikke for ingenting. Det gør man kun, fordi situationen kan udvikle sig til at blive meget alvorlig. Det er ikke hverdagskost«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Fredag aften ankom også dronningens nærmeste rådgiver, hofmarskal Michael Ehrenreich, til Rigshospitalet.

»Det er endnu en ting, der tyder på, at det er en alvorlig situation – eller at det kan udvikle sig til en meget alvorlig situation«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Flere af prins Henriks nærmeste venner har til BT udtrykt deres bekymring om prinsens situation. Erhvervsmanden og kammerherre Christian Kjær, der gennem knap 50 år har været nær ven med Prinsen, var meget berørt:

»Det her er hårdt for mig, men det er endnu hårdere for familien,« sagde han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.