Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konge beskudt af teenagedrenge under cykeltur

Den thailandske konge blev skudt efter med en luftpistol under en natlig cykeltur i Tyskland.

To drenge anklages for at have skudt på Thailands konge. Reuters/Athit Perawongmetha/arkiv
To drenge anklages for at have skudt på Thailands konge. Reuters/Athit Perawongmetha/arkiv

München. Under en natlig cykeltur i begyndelsen af juni fik Thailands konge, kong Maha Vajiralongkorn, sig noget af en forskrækkelse.

Kongen, der tiltrådte den thailandske trone sidste år, oplevede nemlig at blive beskudt med en luftpistol af to teenagedrenge.

Det skriver BBC.

Hændelsen skete i byen Erding i Tyskland den 10. juni, hvor to de to drenge på 13 og 14 år skød efter kongen og hans følgeskab fra et vindue i et hus.

Om de to drenge vidste, hvem de skød mod, står ikke klart, men ingen kom til skade under beskydningen.

- Alt vi ved er, at kongen var en del af en gruppe af cyklister, og at skud blev affyret mod gruppen, fortæller Thomas Rauscher, talsmand for den lokale anklagemyndighed, til BBC.

- Det total antal skud kender vi ikke. Vi ved dog, at der blev affyret mere end ét, tilføjer talsmanden.

Kong Maha Vajiralongkorn har ifølge BBC afvist at gøre mere ud af sagen mod de to drenge, men sagen bliver i øjeblikket undersøgt nærmere af de tyske myndigheder.

Gennem årene har kong Maha Vajiralongkorn opholdt sig meget i Tyskland, hvor han ejer et hus 20 kilometer uden for München.

Da hans far, kong Bhumibol Adulyadej, døde i efteråret, overtog kong Maha Vajiralongkorn tronen i Thailand.

Han bliver dog først officielt kronet efter farens kremation, som forventes at finde sted senere på året.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.