Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konfirmationer lokker teenagere til at gå i solarie

I en ny undersøgelse svarer en tredjedel af de 15-25-årige piger, der har prøvet at gå i solarie, at det var ønsket om et flot look til deres konfirmation, der fik dem under solen i solariet den første gang.

Når danskerne for første gang lægger sig under de farlige ultraviolette stråler i solcenteret, er mange af dem blot 14 år. Det viser nye tal fra publikationen »Børn og unges solarievaner 2013,« som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag, skriver metroxpress.

Men solariebrug er særligt farligt for børn og unge, fordi deres hud stadig er under udvikling.

Sundhedsstyrelsen, der fraråder brug af solarier i det hele taget, mener slet ikke, at børn og unge under 18 år bør tage kunstig sol.

»Det er meget veldokumenteret videnskabeligt, at det er særligt farligt for børn og unge at gå i solarium. Jo yngre man er, jo større er risikoen for at udvikle kræft,« siger Iben Holten, der er overlæge ved Kræftens Bekæmpelse, til metroxpress.

Og en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at det er en helt speciel begivenhed, der lokker børnene ind i solcentrene den første gang.

Næsten en tredjedel af de 15-25-årige piger, der har prøvet at gå i solarie, svarer i en ny undersøgelse, at det var ønsket om et flot look til deres konfirmation, der fik dem under solen i solariet den første gang.

»Det er frustrerende for os at vide, at de unge bruger konfirmationen som anledning,« siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

De danske kvinder har på nuværende tidspunkt europæisk rekord i den højeste forekomst af nye tilfælde af modermærkekræft hvert år, og det er også den mest almindelige kræftform blandt unge kvinder i alderen 15-24 år.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.