Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunikationsfejl kan gøre alvorlig skade på patienter

Det kan ende med dårligere behandling eller død, hvis læger og hospitaler ikke får kommunikeret klart.

Arkivfoto: På billederne kunne lægerne se et brud. Samtidig efterlyste Rigshospitalet billeder af hele ryggen. Det blev dog overset. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2016)
Arkivfoto: På billederne kunne lægerne se et brud. Samtidig efterlyste Rigshospitalet billeder af hele ryggen. Det blev dog overset. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2016)

60 timer. Så lang tid tog det læger at konstatere, at en mand havde fået to brud på sin røgsøjle efter en rideulykke.

I mellemtiden var læger fra Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Australien inde over behandlingen. Men kommunikationen gik galt, og den slags fejl i sundhedsvæsnet er meget alvorlig.

Det er meldingen fra paraplyorganisationen Danske Patienter.

»Vi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men det er selvfølgelig uheldigt, når vi ser de her sager, hvor der går lang tid, før man får den rette behandling. Det er alvorligt«, siger direktør Morten Freil.

I sagen fra Nordsjælland røg en pensioneret ingeniør af en hest i januar. Men lægerne tog ikke røntgenbillede af hans ryg. Derfor fik han besked på, at han skulle op at gå og sendes hjem.

»Når man ikke kommer i behandling hurtigt, udvikler sygdommen sig. I mange tilfælde ender det med, at behandlingen simpelthen bliver dårligere, eller at resultatet bliver dårligere,« siger Morten Freil.

»Det kan være, at man får dårligere funktionsniveau. I nogle alvorlige tilfælde sker der også dødsfald«.

Kåre Daub, patienten, havde voldsomme smerter og kunne kun tage meget små skridt. Det fik en læge til at anbefale en CT-skanning, der også blev sendt til Rigshospitalet.

På billederne kunne lægerne se et brud. Samtidig efterlyste Rigshospitalet billeder af hele ryggen. Det blev dog overset.

Først da Kåre Daub fik problemer med maven på grund af den kraftige morfin, blev der taget billeder af tarmregionen.

Da det var nat, var det en læge i Australien, som så på billederne. Her blev der opdaget yderligere et brud på rygsøjlen.

Også kommunikationen om en operation på Rigshospitalet glippede.

»Vi kan se i sundhedsvæsnet, at koordinations- og kommunikationsfejl optræder oftest. Det er der, problemerne sker i sundhedsvæsnet, og der skal sættes ind, hvis vi for alvor vil forbedre behandlingen af patienter i fremtiden,« siger Morten Freil.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.