Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuners gæld vokser efter risikabel spekulation i schweizerfranc

Mindst 18 kommuner har trodset anbefalingerne fra eksperter og spekuleret i schweizerfranc for år tilbage. De seneste dages kurshop har efterladt kommunerne med en større gæld.

Det er ikke kun på alverdens børser og aktiehandler, at de seneste dages kurshop i schweizerfrancen har givet anledning til dybere panderynker.

Også hos en stribe danske kommuner har man med bekymrede miner kunne betragte resultaterne af den schweiziske centralbanks beslutning om at droppe loftet over valutakursen.

Ifølge en gennemgang, TV2 Finans har lavet, har 18 kommuner spekuleret i valutaen, og flere af dem har nu en markant højere gæld, end de havde for bare en uge siden.

Blandt de større kommuner finder man på listen Aalborg, Holstebro, Randers og Esbjerg, mens mindre kommuner som Rebild, Halsnæs og Vordingborg også har spekuleret i valutaen.

Kurshoppet betyder, at de danske kommuner ifølge TV2 Finans’ beregninger samlet har lån for hvad, der svarer til 1,8 milliarder kroner i schweizerfrancen. Inden kurshoppet var de samlede lån på 1,5 milliarder kroner, og gælden er dermed vokset med 300 millioner den seneste uge.

Spekulationen har været før 2012, for siden da har det ikke været lovligt for kommunerne at optage nye lån i schweizerfranc. Ifølge tv2.dk vil indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) ikke forholde sig til gennemgangen, men erklærer sig tilfreds med, at kommunerne ikke længere kan optage lån i alpelandets valuta.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.