Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunerne vil have helt røgfri skoler og arbejdspladser

I et nyt udspil foreslår Kommunernes Landsforening, at alle kommuner indfører røgfri skole- og arbejdstid.

Det skal forbydes skoleelever at ryge i skoletiden. Det samme skal gælde for kommunalt ansatte, mener KL i nyt udspil. Scanpix/Brian Bergmann/arkiv
Det skal forbydes skoleelever at ryge i skoletiden. Det samme skal gælde for kommunalt ansatte, mener KL i nyt udspil. Scanpix/Brian Bergmann/arkiv

København. Alle danske skoleelever skal forbydes at ryge både på matriklen og uden for skolens grund i skoletiden.

Det samme skal gælde for ansatte på alle kommunale arbejdspladser i de timer, de er på arbejde. Både på arbejdspladsen, under transport, og når de arbejder hjemme.

Det mener Kommunernes Landsforening, KL, som ifølge Politiken opfordrer landets 98 kommuner til at tage stilling til røgfri skoletid og arbejdstid.

De opfordres samtidig til at gå i dialog med de ungdomsuddannelser, der ligger i kommunen, så der også her kan indføres røgfri skoletid.

Opfordringen kommer i et nyt forebyggelsesudspil fra KL.

- Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for danskernes sundhed. Derfor opfordrer vi nu alle kommuner til at gøre en særlig indsats for at få flere til at stoppe med at ryge og færre til at begynde.

- Røgfri skole- og arbejdstid er gode redskaber til at nå de mål, siger Thomas Adelskov (S), formand for social- og sundhedsudvalget i KL til Politiken.

Professor ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel er begejstret for, at KL melder så klart ud. Han håber, at kommunerne vil tage opfordringen til sig og gøre alvor af at indføre rygeforbud.

- Hvis det bliver indført, så vil det virkelig batte noget. Specielt den røgfri skoletid vil gøre underværker og bevirke, at færre børn og unge begynder at ryge. På arbejdspladserne vil det give et skub til dem, der i forvejen gerne vil stoppe, men ikke lykkes med det, siger Knud Juel til Politiken.

- Det er alligevel mange timer om dagen, det ikke vil være muligt for skoleelever og kommunalt ansatte at ryge. Det vil helt klart føre til, at flere stopper med at ryge, og også til at de, der fortsat ryger, ryger mindre. Alle undersøgelser viser, at tilgængeligheden har stor betydning.

Hvis landets kommuner vælger at indføre røgfri arbejdstid, har de opbakning blandt noget af befolkningen. Det viser en ny holdningsundersøgelse blandt danskerne lavet af Megafon for Politiken og TV 2.

Her erklærer 40 procent sig enige i, at der bør indføres røgfri arbejdstid, ikke bare på kommunale arbejdspladser, men også private.

Røgfri skoletid er der endnu større opbakning til. Ifølge en meningsmåling fra Kræftens Bekæmpelse lavet i november af Kantar Gallup støtter hele 79 procent idéen, mens kun ni procent er imod.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.