Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunerne går til kanten – og over

Flere kommuner strammer bevidst skruen, når borgere skal tilkendes sociale ydelser. Eksperter kalder det et retssikkerhedsmæssigt problem.

Fordi førtidspensionist Helle Lind har haft timearbejde på Holbæk Sygehus, har hun løbende været i kontakt med en sagsbehandler fra kommunen. Da hun i 2012 får ny sagsbehandler, bliver det besluttet, at hendes arbejdsevne skal genvurderes. Hun har nu fået frakendt sin pension.
Fordi førtidspensionist Helle Lind har haft timearbejde på Holbæk Sygehus, har hun løbende været i kontakt med en sagsbehandler fra kommunen. Da hun i 2012 får ny sagsbehandler, bliver det besluttet, at hendes arbejdsevne skal genvurderes. Hun har nu fået frakendt sin pension.

Kommunen havde talt om det, men alligevel kom det som et chok for Helle Lind, da hun åbnede brevet. Fra 1. maj 2013 ville Holbæk Kommune stoppe udbetalingen af hendes førtidspension.

Ydelsen fik hun tilkendt i 2004 efter en diskusprolaps og en godartet hjernesvulst, som havde efterladt hende med kroniske ryg- og hovedsmerter og en lægeerklæring, der vurderede hende til to tredjedele arbejdsinvalid. Helle Lind, der er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske, har siden dengang med varierende intervaller arbejdet nogle timer hver uge på Holbæk Sygehus. Timer, der alle er blevet modregnet i hendes pension, og som hun i og for sig ikke behøvede at tage, da hun havde fået tilkendt førtidspensionen. Men netop på grund af hendes arbejde besluttede Holbæk Kommune sidste år at genvurdere hendes reelle arbejdsevne, og nu var svaret kommet.

Helle Lind har siden klaget over afgørelsen til Statsforvaltningen Sjælland, der nu skal vurdere, om hun er berettiget til pensionen. Og hun er langtfra den eneste, der finder det nødvendigt at klage.

Flere klager

Antallet af klager over afgørelser, der vedrører udbetalingen af sociale ydelser, steg fra 2007 til 2011 med mere end 60 procent på landsplan, og i 2011 behandlede Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet flere end 32.000 klager. I samme periode har andelen af de påklagede sager, som enten er blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunerne, ligget stabilt på mellem hver tredje og fjerde sag. Sagt på en anden måde: Jo flere afgørelser, der bliver påklaget, desto flere afgørelser bliver ændret. Tallet varierer fra region til region.

Allerede sidste efterår skrev Berlingske om problemstillingen, at flere afgørelser bliver omgjort, og tal for de tre første kvartaler i 2012 viser, at billedet er stort set uændret.

Årsagen til, at flere borgere klager over afgørelser, og at de i mellem hvert tredje og fjerde tilfælde enten får ret eller får genoptaget deres sag, skal ifølge Nina von Hielmcrone, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i socialret, findes i, at nogle kommuner bevidst forsøger at gå til grænsen af, hvor lidt de kan udbetale.

»De bruger simpelthen ankesystemet som en prøve for, hvor langt de kan gå,« siger hun og fortsætter:

»Man skal forvalte reglerne efter loven og ikke prøve at finde grænsen for, hvad man minimum kan gøre. Det må man ikke, men det er der nogle kommuner, der gør.«

Hun bliver bakket op af Kirsten Ketscher, professor og dr. jur. i socialret ved Københavns Universitet, der kalder udviklingen »bekymrende«.

»Desværre er der nogle kommuner, der mener, at det er bedre, at borgerne får mindre end det, de har ret til. Det kan man så se i de mange tvivlsomme afgørelser,« siger hun.

Hovedårsagen til, at nogle kommuner går lige til grænsen, er ifølge de to socialretseksperter, at kommunerne over en årrække er blevet stillet over for voldsomme sparekrav. Et af de områder, hvor der i den forbindelse har været penge at hente, har været på de sociale ydelser, der er skønsbestemte, og derfor rammer besparelserne blandt andet handicappede, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister.

»Man kan jo ikke tage folkepensionen fra folk, for den er aldersbestemt, men der er områder, hvor lovgivningen ikke er helt udtømmende. Det betyder så ikke, at kommunerne står med et frit skøn,« siger Nina Von Hielmcrone.

»Ingen er ufejlbarlige«

I Midtjylland kender man problemstillingen. Efter hyppig presseomtale af omgjorte sager besluttede Statsforvaltningen Midtjylland i efteråret 2011 at undersøge området nærmere. Af den efterfølgende redegørelse, der kom sidste forår, kan man læse, at der i 30 procent af de afgørelser, borgere har klaget over, var »sådanne retlige fejl«, at ankenævnet enten ophævede eller ændrede afgørelserne eller henviste dem til fornyet behandling i kommunerne. I redegørelsen står der yderligere, at statsforvaltningen ikke er blevet præsenteret for oplysninger, »som giver grund til at anse en så høj fejlprocent som lovlig.«

Chefkonsulent i Statsforvaltningen Midtjylland Martin Basse stod for redegørelsen.

»Udgangspunktet er, at kommunerne skal ramme rigtigt. Ingen er ufejlbarlige, heller ikke kommunerne, men når der var fejl i imellem en tredjedel og en fjerdedel af afgørelserne, så begynder det at lugte lidt af, at man konsekvent sætter for få ressourcer af, eller at man forsøger at sætte serviceniveauet ulovligt lavt,« siger Martin Basse.

Efter at have udspurgt de midtjyske kommuner fik han bekræftet sin antagelse. Flere kommuner erkendte nemlig, at der både politisk og administrativt var ønske om at afprøve grænserne for lovgivningen.

»Nogle kommuner sagde til os, at de på grund af økonomiske betragtninger var nødt til at lægge sig på lovens serviceminimum. Det kan være forståeligt nok, men det er ikke holdbart. Det kan ikke nytte noget, at man bevidst lægger sig på et minimum og derfor accepterer et større antal klager. Den betragtning har vi lagt afstand til i vores breve til dem, for det er ikke lovligt, mener vi,« siger Martin Basse.

Den holdning deler Nina von Hielm-crone.

»Det er et retssikkerhedsmæssigt problem for de berørte borgere, at kommunernes økonomiske hensyn har så stor vægt i praksis,« siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) afviser formanden for Social og Sundhedsudvalget Anny Winther (V), at nogle kommuner bevidst bruger de sociale nævn som en aktiv del af sagsbehandlingen, men:

»Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne afprøver, hvor grænserne går. Vores økonomiske udfordringer gør, at vi hele tiden er nødt til at prioritere. Det er vi inden for alle områder,« siger Anny Winther, der er borgmester i Rebild Kommune.

»Det er sådan, at den sociale lovgivning kræver fortolkning. Der er jo ikke en facitliste, og derfor er det også sådan, at det er ankesystemet, der er med til at fastlægge niveauet for, hvad en borger er berettiget til,« siger hun.

Den betragtning deler Martin Basse ikke.

»Det kan godt være, at den forklaring retfærdiggør et par procenter, men ikke en fejlprocent på mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle sagerne. Der står ikke nogen steder, hvor mange fejl man må lave, men skal vi prøve at nærme os en norm, så ligger den i hvert fald ikke der,« siger han og påpeger, at ikke en eneste af de midtjyske kommuner efterfølgende har brokket sig over statsforvaltningens konklusion. At der så ikke er nogen ændring at aflæse i statistikken over omgjorte sager fra Statsforvaltningen Midtjylland skyldes ifølge Martin Basse, at der er en lang sagsbehandlingstid på denne type sager, og at en eventuel praksisændring derfor først vil være at aflæse i løbet af 2013.

Kunne være blevet på sofaen

Hvordan sagen om Helle Linds førtidspension ender er ikke til at sige før om fire måneder, når Beskæftigelsesankenævnet under Statsfovaltningen Sjælland har behandlet sagen. Én ting er dog sikker for Helle Lind: Det var aldrig blevet en sag, hvis hun bare havde parkeret sig selv på sofaen, for så havde hun slet ikke haft behov for at være i kontakt med kommunen, og så var pengene tikket ind hver måned. Alligevel fortryder hun ikke.

»Der er ingen tvivl om, at jeg intet økonomisk har fået ud af at arbejde, men jeg synes faktisk, at man skal arbejde det, man kan. For de fleste mennesker er det jo godt at få brugt sin faglighed, og derfor er det positivt, så længe det er inden for de rammer, man kan klare,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.