Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner vil spare over to milliarder på ledige

I næste måned præsenterer regeringen en omfattende forenkling af reglerne for jobindsatsen. Kommunernes Landsforening forventer store gevinster.

(ARKIV) Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen,
(ARKIV) Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen,

Omkring to en halv milliarder kroner om året.

Så meget regner kommunerne med at kunne spare ved at forenkle den regeljungle, der i dag styrer den kommunale jobindsats. I april afleverede Kommunernes Landsforening et katalog med en lang række forslag til, hvordan der kan ryddes op i de over 30.000 sider, som reglerne på området fylder i dag.

Og nu har KL regnet på, hvor meget man vil kunne spare, hvis regeringen følger organisationens anbefalinger.

»Det nuværende system er kafkask og fuldstændig uigennemskueligt. Det er blevet så stort og kompliceret, at der er meget få, der kan overskue det, Det er både besværligt, for dem, der arbejder med det og endnu sværere at forstå for de ledige,« siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg.

Hele 77 gange er reglerne på beskæftigelsesområdet blevet ændret på 10 år, hvilket blandt andet har resulteret i 30 nye bekendtgørelse og 22 vejledinger. De to milliarder kroner, som Kommunernes Landsforening mener, der kan spares ved en gennemgribende forenkling, findes alene ved at ledige med enklere regler kommer hurtigere i job.

Når sagsbehandlere frigøres til bedre at kunne skaffe ledige i job frem at beskæftige sig med papirarbejde, vil flere blive hjulpet hurtigere ind på arbejdsmarkedet. Ifølge KL kan der desuden spares op imod en halv milliard kroner årligt på administration.

Den samlede beskæftigelsesindsats koster i dag omkring 14 milliarder kroner.

Regler og krav om dokumentation og kontrol betyder, at sagsbehandlerne bruger 45 minutter pr. time på administrativt arbejde, Det tidsforbrug vil man ifølge KLs forenklinger kunne bringe ned på 35 minutter.

»De sparede penge vil kunne bruges på mange forskellige ting. Forbedringer af velfærd eller andet. Det er meget økonomi i det her, men samtidig vil et langt mere effektiv beskæftigelsesindsats sætte større fokus på den enkelte ledige, og det har de fortjent,« siger Thomas Kastrup-Larsen, som presser på for at få regeringen til at spille ud med et forslag.

Og det sker ifølge beskæftigelsesminiser Troels Lund Poulsen (V) allerede i begyndelsen af november. De forslag, som bliver fremlagt af regerignen, vil omfatte hele komplekset af regler og  derfor være omfattet af en række forskellige forlig i Folketinget, som regeringen skal forhandle med partierne bag. 

»Det som KL er kommet med er rigtig godt, og jeg mener også, at der er et meget stort potentiale for besparelser, selv om jeg ikke er klar til at offentliggøre vores udspil i dag,« siger troels Lund Poulsen, som understreger at forenklingen først og fremmest skal frigøre midler til at gøre indsatsen for de ledige på kanten af arbejdsmarkedet bedre og mere effektiv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.