Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner: Vi vil have flere statslige arbejdspladser

Mange kommuner i provinsen har en klar forventning om at blive tilgodeset, når regeringen næste år begynder ud-flytningen af flere statslige stillinger.

Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder har ikke opgivet at få tiltrukket endnu flere statslige stillinger til kommunen. Foto: Ida Marie Odgaard
Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder har ikke opgivet at få tiltrukket endnu flere statslige stillinger til kommunen. Foto: Ida Marie Odgaard

Fra Vesthimmerland i nord til Lolland i syd forventer en lang række borgmestre og kommunalbestyrelser på tværs af partifarver at blive tilgodeset, når regeringen næste år kommer med endnu et udspil til udflytning af statslige arbejdspladser.

Således oplevede flere borgmestre i ikke mindst yderområderne til deres store skuffelse, at deres kommuner ikke var med, da regeringen i 2015 præsenterede sin første plan for udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser. Derfor både regner de med og ser frem til, at det er deres tur til at blive tilgodeset næste år.

Meldingen fra provinsborgmestrene kommer efter sidste uges debat om alt fra udflytningen af Radio24syv og P1 til placeringen af en kommende politiskole og såkaldt københavnerbashing. Den vidner om, at de i yderområderne føler sig forbigået af regeringen. En regering, der efter deres mening i flere tilfælde har valgt at prioritere større kommuner og områder frem for at tilbyde de hårdt tiltrængte nye arbejdspladser.

I en kommune som Vesthimmerland siger borgmester Knud Kristensen (K), at »hvis regeringen ønsker bedre balance i hele Danmark, sådan som den taler om, så er den nødt til at fokusere mere på os«.

»Udviklingen kører af sig selv i de større byområder. Det gør den altså ikke nødvendigvis andre steder,« understreger han.

Ifølge Knud Kristensen vil Vesthimmerland i denne måned komme med et bud til Erhvervsministeriet på, hvilken slags statslige institutioner hans kommune gerne vil huse.

»Det bliver inden for områder som landbrug, fødevarer, fiskeri, natur og miljø. Vi er en stor landbrugskommune, og det vil betyde, at de relevante styrelser kommer derud, hvor fødevarerne bliver produceret,« siger han.

Knud Kristensen er »sikker på«, at alle de kommuner, der ikke har fået tildelt nogen af de indtil videre 3.900 statlige arbejdspladser, »er skuffede«.

Det kan Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), snakke med om. På Lolland er der gennem årene forsvundet mange offentlige arbejdspladser. Ifølge ham er der på Lolland 13,67 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere. I København er det 89,10. Borgmesteren undrer sig over, at kommunen endnu ikke har fået del i udflytningen, og han vil »falde ned af stolen«, hvis det heller ikke bliver til noget i 2018. Han mener, at Lolland har meget at byde på inden for grøn energi og teknologi samt et veldrevet og effektivt landbrug.

Men der er ingen grund til at vente til 2018 med yderligere udflytning, siger han. Skat skal oprette fire nye styrelser med 1.000 nye arbejdspladser de kommende år, og »hele molevitten« skal ifølge borgmesteren uden for København. Et par hundrede bør gå til Lolland, mener han og tilføjer, at lollikkerne allerede har givet skatteministeren besked om deres ønske.

Sammenhængskraft som argument

På Bornholm vil de også gerne have del i de nye skattearbejdspladser. Ikke mindst set i lyset af, at der snart forsvinder yderligere 60-80 arbejdpladser fra øen i forbindelse med ny færgeoperatør, oplyser borgmester Winni Grosbøll (S). Hun vælger at glæde sig over den håndfuld statslige arbejdpladser, som øen fik i forbindelse med flytningen af Rådet for Socialt Udsatte, ligesom hun glæder sig over, at regeringen fortsætter udflytningen. Men hun vil gerne have flere.

»Det viser jo, at man godt kan bo og arbejde flere steder i landet. Vi har her på Bornholm mange ældre og lavtuddannede. Vi har brug for flere højtuddannede. Det giver et mere sammenhængende samfund,« mener hun.

Borgmester i Faxe Kommune Knud Erik Hansen taler også om sammenhæng. Logistisk sammenhæng. Fra 2018 vil det med nye togforbindelser ikke tage mere end 38 minutter at komme fra Haslev til hovedbanegården i København.

»Det gør det noget lettere at transportere sig hertil, og man behøver ikke at rykke teltpælene op i første omgang, hvis ens arbejdsplads skal flytte,« siger han.

Knud Erik Hansen bekræfter, at Faxe vil forsøge at få del i den kommende udflytning. Kommunen forsøgte i sin tid forgæves at få Geodatastyrelsen til Haslev. Den gik til Aalborg.

I Svendborg Kommune kan borgmesteren notere sig, at svendborgenserne først tabte kampen om at få Søfartsstyrelsen til det sydfynske. Den gik i stedet til Korsør, selv om såvel Langeland og Ærø havde bakket om at placere styrelsen i Svendborg. Siden lagde Svendborg ligesom 31 andre kommuner billet ind på den nye politiskole. Men den gik som bekendt til Vejle.

»Vi er i gang med at formulere nye ønsker,« forklarer Lars Erik Hornemann (V):

»Det er helt klart, at vi forventer at få noget. Der er en hvid plet på Sydfyn, og den er man nødt til at få fjernet, hvis man mener det her seriøst.«

I Guldborgsund Kommune vil der ifølge borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) også blive budt ind på nye statslige arbejdspladser, til trods for at kommunen i sidste runde fik 89 job i Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen til Falster.

»Vi kigger lige nu på, hvad der giver mening i forhold til det, vi allerede har fået,« siger John Brædder og taler om, at kommunen har »kvalitetskontorbyggeri til rådighed«.

For vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch giver det »politisk god mening«, at regeringen flytter og vil flytte statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden.

»Man kan sagtens argumentere for, at beslutninger i højere grad skal træffes der, hvor folk bor,« siger han.

Men økonomisk er det så som så med gevinsten, tilføjer han. Alene flytningen af de 3.900 arbejdspladser skønnes at løbe op i omkring 900 millioner kroner.

»Vi bliver mere produktive af at klumpe os sammen, og det er med til at trække udviklingen fra land mod by. Det skaber højere løn og mere produktivitet, og samfundsøkonomisk er det godt,« siger han:

»Udflytningen har ikke rigtig effekt på det lokale erhvervsliv.«

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Men i et skriftligt svar kan ministeriet oplyse, »at regeringen i 2018 vil fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger«. Og at »der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvad forslaget konkret skal indeholde«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.