Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner: Sygeplejersker skal have lov til at udskrive medicin

Sundhedsdirektører presser på for at få forbedret sundhedsindsatsen for skrøbelige ældre på plejehjemmene

arkivfoto
arkivfoto

Det halter med hjælpen til skrøbelige ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen, når de har f.eks. får smerter og har brug for en akut indsats ved sygdom.

Deres praktiserende læger er således for langt væk og kan være svære at få til at rykke ud hurtigt.

Dét er vurderingen hos et stort udsnit af sundhedsdirektører i kommunerne, som nu i store tal kræver, at kommunalt ansatte sygeplejersker med specialkompetencer får ret til at ordinere medicin.

I en rundspørge, som Dansk Sygeplejeråd har foretaget, svarer 49 af 58 sundhedsdirektører, at de er enige i, at sygeplejersker bør have mulighed for at udskrive medicin.

Ifølge sundhedsdirektører vil det bl.a. give sygeplejersker mulighed for at handle hurtigt og rettidigt i forhold til at forebygge indlæggelser.
»Det er en forudsætning for at få det nære sundhedsvæsen til at fungere, og det er eneste mulighed for en god service til borgerne,« siger direktør for ældre og sundhed i Hillerød Kommune Vibeke Abel.

Presset fra sundhedsdirektørerne kommer, efter at deres kolleger i fem af de største kommuner fornylig i en kronik i Berlingske satte forslaget på dagsordenen. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) var åben over forslaget, der kom samtidig med, at Folketinget har taget skridt til at genindføre en ordning med faste plejehjemslæger, efter at der længe har været hård kritik af den sundhedsfaglige indsats for de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen.

I Dansk Sygeplejeråd mener formand Grete Christensen, at svarene fra sundhedsdirektørerne viser, hvor stort behovet er for at løfte indsatsen.

»Det handler om at give den bedste pleje og behandling til patienten. Og det bliver besværliggjort, når en sygeplejerske eksempelvis ikke må give en patient en panodil eller fortsætte behandlingen til en kendt diagnosticeret patient,« siger hun.

Blandt læger er der dog stor skepsis overfor forslaget om at udstyre sygeplejersker med en begrænset ret til at ordinere medicin. Ofte er det en specialistopgave f.eks. at identificere og behandle en urinvejsinfektion eller udskrive smertestillende medicin, som kan have alvorlige bivirkninger, fremhæves det.

I forvejen findes et system med såkaldt rammedelegation, hvor læger har mulighed for at overgive opgaver til sygeplejersker i bl.a. ældreplejen. Ifølge rundspørgen bruges den mulighed kun i meget begrænset.

Foreningen af Kommunal Ansatte Læger (FAKL) ser gerne, at den ordning, der bruges en del på sociale institutioner, udbredes mere på plejehjemmene og i hjemmeplejen.

»Det er en god idé at bruge det system, man har allerede. Det står også uklart, hvad det er for konkrete opgaver, man sigter til, når der tales om ordinationsret til sygeplejerker, og jeg tror heller ikke, at sygeplejerskerne rent faktisk ønsker at få det ansvar, der følger med,« siger FAKL-formand Claus Malta Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.