Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner siger nej til sladrehanke

Landets kommuner er ikke interesseret i en såkaldt whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan give tip om korruption eller svindel.

Imens private virksomheder står i kø for at få whistleblower-ordninger, afviser landets kommuner over en bred kam at indføre en sådan ordning.

En rundspørge blandt kommunaldirektører, som Politiken har foretaget, viser, at de hverken har eller vil have ordninger, hvor ansatte anonymt kan aflevere tip om korruption eller svindel.

46 ud af landets 98 kommunalchefer har svaret avisen. Kun to siger, at de har eller vil have sladreordninger.

- Det er markante tal, rundspørgen viser, og jeg synes ikke, det er en klog politik, kommunaldirektørerne giver udtryk for, siger formand for antikorruptionsorganisationen Transparency, Poul Riiskjær Mogensen, til Politiken.

Kommunaldirektøren i Rebild Kommune, Erik Odder, er bekymret for arbejdsklimaet, hvis man indfører en sådan ordning.

- Jeg er bekymret ved systemer, hvor en masse ting baseres på, at unavngivne ansatte har sagt sådan og sådan. Det kan gå ud over arbejdsklima og tillidsforhold, siger han til avisen.

Kommunernes afvisning undrer formand for FOA, Dennis Kristensen.

- Det er uforståeligt, at kommunaldirektørerne ikke kan se idéen i det. Den offentlige sektor burde gå forrest med whistleblower-ordninger i stedet for det private erhvervsliv, siger han til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.