Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner ser uens på flygtninges jobparathed

Der er forskel på, hvor stor en andel af kommunernes flygtninge, der erklæres jobparat.

På landsplan bliver 63,1 procent flygtninge erklæret jobparate. Men tallet svinger fra under 50 procent til over 75 procent blandt kommunerne.
På landsplan bliver 63,1 procent flygtninge erklæret jobparate. Men tallet svinger fra under 50 procent til over 75 procent blandt kommunerne.

Fra kommune til kommune er der forskel på, hvor stor en andel af flygtninge der erklæres jobparat. Det viser en analyse, som Dansk Erhverv har lavet på baggrund af tal fra Jobindsats.

På landsplan bliver 63,1 procent erklæret jobparat. I toppen erklærer 16 kommuner over 75 procent for jobparate.

I modsatte ende er der 10 kommuner, hvor under halvdelen erklæres jobparat.

»Vi ser først og fremmest som årsag, at man har forskellig forvaltningspraksis i kommunerne,« siger chefkonsulent Peter Halkjær fra Dansk Erhverv.

I 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale. I den blev det besluttet, at flygtninge som udgangspunkt skal vurderes som klar til at tage et arbejde, med mindre helt særlige forhold taler imod det.

Man slækkede blandt andet på et tidligere krav om, at man som flygtning skal kunne tale og skrive ansøgninger på dansk.

Som jobparat skal man inden for fire uger tilbydes et virksomhedsforløb af kommunen.

Kommunernes Landsforening (KL) ser forskellene som udtryk for en succes, der udfolder sig i forskelligt tempo.

Det fortæller formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

»For halvandet år siden lå vi omkring tre procent. Vi fik nogle ændringer i gennem med regeringen, så vi kan få gjort flere klar til arbejdsmarkedet,« siger han.

Foreningen Nydansker samarbejder med både Dansk Erhverv og KL om at få flest mulig flygtninge og indvandrere i arbejde.

Her fortæller direktør Torben Møller-Hansen, at tallene skal tages med et forbehold. Nogle kommuner tager ingen eller meget få flygtninge.

Derfor skal der i disse kommuner ikke mange tilfælde af psykiske traumer eller fysiske skader til, før det påvirker andelen.

Samtidig betyder det også, at der er forskel i gruppen af indvandrere og flygtninge fra kommune til kommune.

Det forklarer nogle af de kommuner, der stikker ud i bunden af listen, mener han.

»Når det er sagt, så kan vi konstatere, at så forskellig er flygtninge og indvandrere ikke,« siger Torben Møller-Hansen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.