Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner opfordres til at slukke smøgen

Elever og kommunalt ansatte skal måske til at finde nikotinplaster og tyggegummi frem. KL vil have kommunerne til at overveje rygeforbud i skole- og arbejdstid.

Elever og kommunalt ansatte skal måske til at finde nikotinplaster og tyggegummi frem. KL vil have kommunerne til at overveje rygeforbud i skole- og arbejdstid.(Foto: ERIC FEFERBERG/Scanpix 2017)
Elever og kommunalt ansatte skal måske til at finde nikotinplaster og tyggegummi frem. KL vil have kommunerne til at overveje rygeforbud i skole- og arbejdstid.(Foto: ERIC FEFERBERG/Scanpix 2017)

Hvis danskerne - og særligt de unge af dem - skal sige nej til cigaretterne i fremtiden, så må kommunerne gå forrest og indføre et rygeforbud for kommunalt ansatte i arbejdstiden.

Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL) i et større sundhedsudspil.

»KL anbefaler, at kommunen tager stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere,« står der i udspillet.

Udspillet lægger også op til en regel om røgfri skoletid.

Forskellen fra tidligere ligger i stavelsen »tid«. I dag betyder rygeforbud hovedsageligt, at man ikke må ryge på skolens eller kommunens matrikel.

 

Kommunernes Landsforening er dog ligeglad med, hvor skoleeleverne og de kommunalt ansatte befinder sig: i arbejds- eller skoletiden skal smøgerne væk.

Det er ét skridt for langt ind i de kommunalt ansattes privatliv for HK Kommunals smag.

Ifølge formand Bodil Otto rejser det nogle absurde tvivlsspørgsmål for eksempelvis hjemmearbejdende. For hvorfor skal kommunen bestemme, om man må ryge i sit eget hjem, mens man arbejder?

»Jeg frygter, at det er en glidebane,« siger Bodil Otto.

Hun peger på, at kost også spiller en rolle i sundhed. Skal kommunerne på et tidspunkt så også have en holdning til ansattes madpakke, spørger hun retorisk.

 

Formand for KL's social- og sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S) affejer kritikken:

»Vi ved, at rygning er den enkeltfaktor, der giver størst sundhedsmæssige problemer. Op mod hver anden ryger risikerer at dø af sin rygning,« siger han.

»Vi har nogle fælles målsætninger med Folketinget om, at danskerne skal ryge mindre, og at de unge generationer om få år skal være helt røgfri. Et af redskaberne i den sammenhæng er at være et godt forbillede.«

På skolerne har skolelederne nemt nok ved at håndtere et rygeforbud. Så længe det kan håndhæves med lidt "elastik", betoner Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal:

»At holde øje med eleverne i al den tid, som de er i skole, er en håbløs opgave.«

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed begynder i gennemsnit 40 unge under 18 år at ryge hver dag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.