Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner og regioner siger nej til fællesøkonomi

Et forslag om fællesøkonomi på vigtige sundhedsområder er den forkerte medicin ifølge kommuner og regioner.

København. Ja til tættere samarbejde til gavn for de patienter, der i dag falder gennem hullerne i det nære sundhedsvæsen.

Men nej tak til fællesbudgetter og ledelse.

Sådan lyder det fra de to store spillere på sundhedsområdet, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

I et nyt, samlet udspil opfordrer Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA samt Danske Patienter ellers til radikal nytænkning, når regioner og kommuner forhandler økonomi med regeringen.

I stedet for separate pengekasser skal de på udvalgte områder som psykiatrihuse og medicinske patienter deles om én fælles pulje.

Det skal tvinge dem til at tænke mere på patienterne og mindre på, hvad der gavner dem selv.

- De kommunale akutfunktioner har brug for tæt relation til læger på sygehusene. Men der er en grund til, at vi har kommuner og regioner og ikke blot er én aktør. Derfor ser jeg ikke, at vi får fælles budgetter, siger Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg:

Ulla Astman er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og enig.

- Vi skylder borgerne at få løst de her problemer. Men jeg er bekymret over risikoen for et puljetyranni med mere afrapportering og bureaukrati, siger hun.

- Jeg tror mere på, at man lokalt og regionalt finder sammen om løsninger, så der ikke trækkes centrale løsninger ned over folk, siger hun.

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) er lidt mere imødekommende.

- Som sundhedsminister er en af mine vigtigste opgaver at skabe mere sammenhæng og nedbryde noget af den kassetænkning, der nogle gange spænder ben for smidige behandlingsforløb, siger hun.

- Jeg er åben for alle idéer. At tænke økonomi på en anden måde har vi selv brugt til at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsnet.

Hun nævner ændrede takster, der ansporer kommunerne til hurtigere at tage imod færdigbehandlede patienterne fra sygehusene.

Fredag afholdes sidste møde i regeringens Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.